Vægesakse; vægeskåle

snuf'-erz, snuf'-dish-ez (melqachayim, machtoth): Disse to redskaber nævnes tre gange i forbindelse med ørkentabernaklet (2 Mos 25,38; 2 Mos 37,23; 4 Mos 4,9). American Standard Revised Version foretrækker at læse "vægesakse og vægeskåle" i stedet for "tænger og vægeskåle" (sammenlign 2 Krøn 4,22), idet forbindelsen mellem de to redskaber angives ved, at begge siges at høre til de syv lamper og skulle laves af den talent guld, der var angivet som vægten af det hele (2 Mos 25,37-39).

Den syvarmede lysestage, som stod i det hellige rum i både tabernaklet og templet, var på hver af sine arme forsynet med en aftagelig lampe, hvori der blev brændt olivenolie. Af kravet om at holde disse lys klart brændende gennem hver nat året rundt opstod behovet for vægesakse og vægeskåle. Med de førstnævnte fjernede man de brændte dele af vægen; i de sidstnævnte blev de lagt, før de blev båret bort. Lamperne kan have skullet ordnes så ofte som hver halve time. Til dette formål gik en præst ind i det ydre kammer og "udførte tjenesterne" (Hebr 9,6).

På Salomos tempels tid brugte man et andet ord end melqachayim til at beskrive dette redskab. Det er mezammeroth, fra et verbum, der betyder "at beskære" eller "trimme", og det findes i 1 Kong 7,50; 2 Kong 12,13; 2 Kong 25,14; 2 Krøn 4,22; Jer 52,18. I 4 af disse steder lyder den engelske tekst: "vægesaksene og skålene"; det 5. er blot en sammenfatning af ting, der blev ført til Babylon (2 Kong 25,14). I denne stadige senere sammenstilling af "skåle" og "vægesakse" ses det, at de omtalte skåle blev brugt til at modtage de afskårne dele af vægerne fra de syv lamper og trådte i stedet for en tidligere tids vægeskåle.

Se tænger.

W. Shaw Caldecott