Stamme

På engelsk: Tribe

Easton's Bible Dictionary

En samling familier, der nedstammer fra én stamfar. Hebræernes “tolv stammer” var de tolv samlinger af familier, som udsprang fra Jakobs sønner. I Matt 24,30 har ordet en bredere betydning. Israels stammer omtales som forbilleder på Guds åndelige familie (Åb 7).

International Standard Bible Encyclopedia

trib (i Det Gamle Testamente altid for matteh, 183 gange, eller shebhet, 145 gange, også stavet shebhet; aramæisk shebhat (Ezra 6,17)): Begge ord betyder "stav", og måske er "flok ledet af en høvding med stav" (OHL, 641) oprindelsen til betydningen "stamme". I Apokryferne og Det Nye Testamente altid for phule, af phuo, "avle", med dodekaphulon, "tolv stammer", i ApG 26,7. Af de to hebraiske ord synes shebhet at være betydeligt ældre og bruges i Sl 74,2; Jer 10,16; Jer 51,19 om hele Israels folk, og i 4 Mos 4,18; Dom 20,12 (RV randnote); 1 Sam 9,21 (RV randnote) om underafdelinger af en stamme (men teksten i de fleste af disse seks vers er mistænkelig). Endvidere bruges shebhet i Es 19,13 om Egyptens "stammer" (nomer?) og phule i Matt 24,30 om "alle jordens stammer", men ellers henviser shebhet, matteh og phule udelukkende til Israels stammer. I 2 Sam 7,7 skal man for shibhete, "stammer", læse shophete, "dommere" (i RV randnote).

Burton Scott Easton

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).