Job

yob (yobh; King James Version Job): Issakars tredje søn (1 Mos 46,13). I parallelsteder (4 Mos 26,24; 1 Krøn 7,1) er navnet Jashub (yashubh), hvilket oversættelserne i Ge også støtter som den korrekte form.

job ('iyobh, navnets betydning er usikker; nogle gætter på "genstand for fjendskab," andre "den, der vender sig," osv., til Gud; begge er usikre gæt; Iob): Titelhelten i Jobs Bog, fremstillet som en velhavende og from jordejer, der levede i patriarkalsk tid, eller i det mindste under patriarkalske forhold, i landet Us, ved grænserne til Idumæa. Uden for Jobs Bog nævnes han af Ezekiel (Ez 14,14; Ez 14,20) som en af 3 store skikkelser, hvis repræsentative retfærdighed formodentlig ville gavne, hvis nogen enkeltpersoners kunne, til at frelse folket; de to andre var Noa, en gammel patriark, og Daniel, en samtidig med profeten. Det er vanskeligt at afgøre, om Job var en virkelig person eller ej. Hvis han var kendt gennem legende, må det have været på grund af en erfaring af den art, som fortælles i bogen, en erfaring, der var enestående nok til at være blevet et kraftfuldt ordsprog i hjemmene; alligevel skyldes dens kraft og indflydelse fortællingens mesterlige styrke og fremstilling. Det var litteraturens Job, snarere end legendens Job, der levede i menneskers hjerter; en så myndig skikkelse, at han, selv om han var fiktiv, kunne omtales som virkelig, ligesom vi omtaler Hamlet eller Othello. Det er dog ikke de hebraiske forfatteres måde at skabe litterære helte ud fra ren fantasi; de længes efter et autentisk grundlag i kendsgerninger. Det er sandsynligt, at et sådant grundlag, i sine væsentlige hovedtræk, fandtes under fortællingen om Job. Det er dog ikke nødvendigt at antage, at legenden eller navnet var kendt i Israel fra gammel tid. Job introduceres (Job 1,1), som om han ikke havde været kendt før. Forfatteren, som gennem hele bogen viser et vidt kendskab til verden, fandt uden tvivl legenden et sted og samlede dens betydninger til et udødeligt budskab til sin egen og alle tider.

John Franklin Genung