Joab

Jehova er hans far.

En af de tre sønner af Seruja, Davids søster, og “hærfører” under hele Davids regeringstid (2 Sam 2,13; 10,7; 11,1; 1 Kong 11,15). Hans fars navn nævnes ingen steder, selv om hans grav i Betlehem nævnes (2 Sam 2,32). Hans to brødre var Abishaj og Asael, den fodrappe, som blev dræbt af Abner (2 Sam 2,13-32), som Joab senere forræderisk myrdede (3,22-27). Senere ledede han angrebet ved stormen på fæstningen på Zions bjerg, og for denne tjeneste blev han ophøjet til rang af “fyrste over kongens hær” (2 Sam 5,6-10; 1 Krøn 27,34). Hans vigtigste militære bedrifter var: (1) mod de forenede styrker fra Syrien og Ammon; (2) mod Edom (1 Kong 11,15, 16); og (3) mod ammonitterne (2 Sam 10,7-19; 11,1, 11). Hans karakter er dybt plettet af den rolle, han villigt spillede i mordet på Urias (11,14-25). Han handlede tilsyneladende ud fra en pligtfølelse, da han lod Absalom dræbe (18,1-14). David glemte de mange tjenester, Joab havde ydet ham, og gav senere kommandoen over hæren til Amasa, Joabs fætter (2 Sam 20,1-13; 19,13). Da David lå for døden, støttede Joab Adonijas sag frem for Salomos. Senere blev han dræbt af Benaja på Salomos befaling, i overensstemmelse med hans fars påbud (2 Sam 3,29; 20,5-13), ved det alter, hvortil han var flygtet for at søge tilflugt. Således døde denne gråhårede sammensvorne uden nogen, der hævede sin stemme til hans fordel. Han blev begravet på sin egen ejendom i “ørkenen,” sandsynligvis nordøst for Jerusalem (1 Kong 2,5, 28-34). Benaja efterfulgte ham som øverstbefalende for hæren.

1 Krøn 4,14.

Ezra 2,6.