Patriark

Et navn, der bruges i Det Nye Testamente med henvisning til Abraham (Hebr 7,4), Jakobs sønner (ApG 7,8, 9) og David (2,29). Dette navn anvendes almindeligvis om slægters stamfædre eller “fædrenes overhoveder” (Jos 14,1), som omtales i Skriften, og man taler om dem som patriarker før syndfloden (fra Adam til Noa) og efter syndfloden (fra Noa til Jakob). Men udtrykket “patriarken”, brugt som en særlig hædersbetegnelse, anvendes om Jakobs tolv sønner eller om Abraham, Isak og Jakob.

“Patriarkalsk høj levealder fremstår som en af de mest iøjnefaldende kendsgerninger om menneskeheden, som den tidlige historie i Første Mosebog lægger frem for os ... Der findes en stor mængde samstemmende traditioner om, at menneskets liv oprindelig var langt længere, end det er nu, og strakte sig til mindst flere hundrede år. Babylonierne, egypterne og kineserne overdrev disse hundreder til tusinder. Grækerne og romerne, med større mådehold, begrænsede menneskelivet til tusind eller otte hundrede år. Hinduerne forkortede tidsrummet endnu mere. Deres bøger lærte, at i verdens første tidsalder var mennesket frit for sygdomme og levede sædvanligvis fire hundrede år; i den anden tidsalder blev levetiden reduceret fra fire hundrede til tre hundrede; i den tredje blev den to hundrede; i den fjerde og sidste blev den bragt ned til hundrede” (Rawlinsons Historical Illustrations).