Klar; klarhed

kler, kler'-nes (bar; diablepo): Svarer til flere hebraiske og græske ord for lys, skyfri, skinnende uden hindring, tydelig, strålende; "klarere end middagslyset" (Job 11,17): "klar som solen" (Højs 6,10); "klart solskin efter regn" (2 Sam 23,4); "klar hede i solskin" (Es 18,4); "klar som krystal" (Åb 21,11). Adverbium, "klart," for tydeligt (Matt 7,5; Mark 8,25; Rom 1,20). Substantiv, "klarhed," for glans, i 2 Mos 24,10, "som selve himlen i klarhed."

Fra denne fysiske betydning anvendes det i moralsk forstand om karakter, som pletfri og fri for skyld, anklage eller forpligtelse "fra ed" (1 Mos 24,8); "fra overtrædelse" (Sl 19,13). Derfor betyder verbet "at rense" juridisk at erklære eller bevise uskyldig, at retfærdiggøre (1 Mos 44,16; 2 Mos 34,7; 4 Mos 14,18; jf. hagnos, 2 Kor 7,11, Revised Version (britisk og amerikansk) "ren") "Vær klar, når du dømmer" (Sl 51,4) henviser til beviset for og stadfæstelsen af Guds retfærdighed.

H. E. Jacobs