Klagesangene, Bog

Kaldes i den hebraiske kanon ’Ekhah, der betyder “Hvordan”, fordi det er den faste begyndelsesformel for en klagesang. Det er bogens første ord (se 2 Sam 1,19-27). LXX overtog det navn, der gengives “Klagesangene” (gr. threnoi = hebr. qinoth), som nu er almindeligt i brug, for at betegne bogens karakter, hvor profeten sørger over de ødelæggelser, som kaldæerne havde bragt over byen og det hellige land. I den hebraiske bibel er den placeret blandt Khethubim.

Hvad angår dens forfatterskab, er der ingen grund til tøven med at følge LXX og Targum i at tilskrive den Jeremias. Ånd, tone, sprog og emne stemmer overens med traditionens vidnesbyrd, når den tillægger ham bogen. Ifølge traditionen trak han sig efter Nebukadnezars ødelæggelse af Jerusalem tilbage til en hule uden for Damaskusporten, hvor han skrev denne bog. Denne hule udpeges stadig. “I forsiden af en klippehøj på byens vestside har den lokale tro placeret ‘Jeremias’ grotte.’ Dér, i den faste sørgestilling, som Michelangelo har udødeliggjort, kan profeten med rette tænkes at have begrædt sit lands fald” (Stanley, Jewish Church).

Bogen består af fem særskilte digte. I kapitel 1 dvæler profeten ved de mange slags elendighed, som trykker byen, så den sidder som en ensom enke og græder bittert. I kapitel 2 beskrives disse lidelser i forbindelse med de nationale synder, der havde forårsaget dem. Kapitel 3 taler om håb for Guds folk. Tugten ville kun være til deres gavn; en bedre dag ville gry for dem. Kapitel 4 klager over den ruin og ødelæggelse, der var kommet over byen og templet, men fører den alene tilbage til folkets synder. Kapitel 5 er en bøn om, at Zions skam må blive taget bort gennem folkets omvendelse og genoprettelse.

De første fire digte (kapitler) er akrostiske, ligesom nogle af Salmerne (25, 34, 37, 119), dvs. hvert vers begynder med et bogstav i det hebraiske alfabet i rækkefølge. Det første, andet og fjerde har hver toogtyve vers, svarende til antallet af bogstaver i det hebraiske alfabet. Det tredje har seksogtres vers, hvor hvert sæt af tre på hinanden følgende vers begynder med det samme bogstav. Det femte er ikke akrostisk.

Om “jødernes Grædested (q.v.)” i Jerusalem, en del af den gamle mur fra Salomos tempel, siger Schaff: “Dér samles jøderne hver fredag eftermiddag for at begræde den hellige bys fald; de kysser stenmuren og væder den med deres tårer. Fra deres slidte hebraiske bibler og bønnebøger gentager de Jeremias’ Klagesange og passende salmer.”