Korsfæstelse

En almindelig straffemetode blandt hedenske folkeslag i tidlige tider. Det er ikke sikkert, om den var kendt blandt de gamle jøder; sandsynligvis var den det ikke. Måderne at fuldbyrde dødsstraf på efter Moseloven var ved sværdet (2 Mos 21), kvælning, ild (3 Mos 20) og stening (5 Mos 21).

Dette blev betragtet som den mest frygtelige form for død, og for en jøde ville den få endnu større rædsel på grund af forbandelsen i 5 Mos 21,23.

Denne straf begyndte med, at den lidende blev pisket. I vor Herres tilfælde skete hans piskning dog snarere før dommen blev afsagt over ham, og den blev udført af Pilatus, sandsynligvis med det formål at vække medlidenhed og sikre, at han slap for yderligere straf (Luk 23,22; Joh 19,1).

Den dømte bar selv sit kors til henrettelsesstedet, som lå uden for byen, på et iøjnefaldende sted udset til formålet. Før fastnaglingen til korset fandt sted, gav man et lægemiddelblandet bæger med eddike blandet med galde og myrra (det bedøvende middel), for at dæmpe den lidendes smerter. Vor Herre afviste dette bæger, for at hans sanser kunne være klare (Matt 27,34). Svampen fuld af eddike, sur vin, posca, de romerske soldaters almindelige drik, som blev sat på en isopstængel og rakt til vor Herre i hånlig medlidenhed (Matt 27,48; Luk 23,36), smagte han på for at lindre sin brændende tørst (Joh 19,29). Beretningerne om vor Herres korsfæstelse stemmer helt overens med romernes skikke og praksis i sådanne tilfælde. Han blev korsfæstet mellem to “forbrydere” (Es 53,12; Luk 23,32), og han blev bevogtet af en gruppe på fire soldater (Joh 19,23; Matt 27,36, 54) sammen med deres centurion. “Benbruddet” på forbryderne skulle fremskynde døden og gøre ende på deres lidelse (Joh 19,31); men den usædvanlige hurtighed, hvormed vor Herre døde (19,33), skyldtes hans tidligere lidelser og hans store sjælelige kval. At hans ben ikke blev brudt, var opfyldelsen af et forbillede (2 Mos 12,46). Han døde bogstaveligt af et knust hjerte, et bristet hjerte, og deraf kom strømmen af blod og vand fra såret, som soldatens spyd havde lavet (Joh 19,34). Vor Herre udtalte syv mindeværdige ord fra korset, nemlig (1) Luk 23,34; (2) 23,43; (3) Joh 19,26; (4) Matt 27,46, Mark 15,34; (5) Joh 19,28; (6) 19,30; (7) Luk 23,46.