Svøbe; piskning

skurj, skur'-jing (@mastix], mastigoo; i ApG 22,25 mastizo, i Mark 15,15 parallelt med Matt 27,26 phragelloo): Et romersk redskab til streng legemlig straf. Horats kalder det horribile flagellum. Det bestod af et håndtag, hvortil der var fastgjort flere snore eller læderremme, som var tynget med takkede stykker ben eller metal for at gøre slaget mere smertefuldt og virkningsfuldt. I sine frygtelige virkninger kan det kun sammenlignes med den russiske knut. Offeret blev bundet til en pæl (ApG 22,25), og slagene blev tildelt på ryggen og lænderne, undertiden endda, i bødlens tøjlesløse grusomhed, i ansigtet og på underlivet. I kroppens spændte stilling kan virkningen let forestilles. Straffen var så hæslig, at offeret sædvanligvis besvimede og ikke sjældent døde under den. Eusebius tegner et frygteligt realistisk billede af piskningens tortur (Historia Ecclesiastica, IV, 15). Ved dens anvendelse blev hemmeligheder og bekendelser vristet ud af offeret (ApG 22,24). Den gik sædvanligvis forud for dødsstraf (Livius xxxiii.36). Det var ulovligt at anvende flagallum på en romersk borger (ApG 22,25), siden de porcianske og sempronianske love, 248 og 123 f.Kr., skønt disse love ikke sjældent blev brudt i provinserne (Tac. Hist. iv.27; Cic. Verr. v.6, 62; Josefus, BJ, II, xiv, 9). Som blandt russerne i dag var antallet af slag sædvanligvis ikke fastsat; straffens strenghed afhang helt af den befalende officer. Ved straffen af Jesus mindes vi ordene i Sl 129,3. Blandt jøderne var straffen med piskning velkendt siden de egyptiske dage, som monumenterne rigeligt vidner om. Ordet "svøbe" bruges i 3 Mos 19,20, men American Standard Revised Version oversætter "straffet", idet det oprindelige ord biqqoreth udtrykker tanken om undersøgelse. 5 Mos 25,3 fastsatte måden for en jødisk pryglestaf og begrænsede antallet af slag til 40. Tilsyneladende blev pryglingen udført med en stok. Syrerne genindførte egentlig piskning i jødisk liv, da Antiokus Epifanes ved hjælp af den tvang dem til at spise svinekød (2 Makk 6,30; 7,1). Senere blev den legaliseret ved jødisk lov og blev sædvanlig (Matt 10,17; Matt 23,34; ApG 22,19; ApG 26,11), men den traditionelle begrænsning af antallet af slag blev stadig bevaret. Paulus siger i sin "tåbelige selvros": "i slag over al måde", "af jøderne har jeg fem gange fået fyrre slag minus ét", idet han skelner det fra "prygl med stokke", gentaget tre gange (2 Kor 11,23-25).

De øvrige gammeltestamentlige henvisninger (Job 5,21; Job 9,23; Es 10,26; Es 28,15; Es 28,18 shot; Jos 23,13 shotet) er billedlige for "trængsel". Bemærk den mærkelige blanding af metaforer i udtrykket "oversvømmende svøbe" (Es 28,15-18).

Henry E. Dosker