Linus

li'-nus (Linos (2 Tim 4,21)): En af Paulus' venner i Rom under hans andet og sidste fangenskab i denne by. Han var en af de få, der forblev tro mod apostlen, selv da de fleste af de kristne havde forladt ham. Og da han skrev til Timotheus, efter at han havde indset, at hans henrettelse ikke kunne være særlig langt borte -- for han var nu rede til at blive ofret, og tiden for hans bortgang var nær (2 Tim 4,6) -- sender han hilsen til Timotheus fra fire venner, som han nævner ved navn, og Linus er en af dem. Der findes en tradition om, at Linus var biskop for menigheden i Rom. "Det er måske rimeligt at antage, skønt der naturligvis ikke er nogen sikkerhed for det, at indvielsen af Linus til ledelsen af den romerske menighed som dens første biskop var en af apostlen Paulus' sidste handlinger" (H.D.M. Spence, i Ellicott's New Testament Commentary on 2 Tim).

Irenæus -- biskop i Lyon omkring 178 e.Kr. -- appellerer i sit forsvar for den ortodokse lære mod gnostikerne "særligt til biskopperne i Rom som forvaltere af den apostolske tradition." Irenæus' liste begynder med Linus, som han identificerer med den person af dette navn, der nævnes af Paulus, og som han siger blev "betroet bispeembedet af apostlene ..... Med de mange muligheder for fejl kan der om Linus ikke sikkert antages mere .... end at han havde en fremtrædende stilling i den romerske menighed" (Lightfoots "Dissertation on the Christian Ministry," i Commentary on Phil, 220 f).

"Når man tager i betragtning, hvor sjældent dette græske mytologiske navn forekommer som egennavn for personer, kan vi næppe tvivle på, at der her, som Irenæus direkte har hævdet, menes den samme romerske kristne, der ifølge gammel tradition efter Peter og Paulus blev den første biskop i Rom. Blandt de mytiske skikkelser i Apostolical Constitutions, vii, 46 forekommer Linos ho Klaudias, som erklæres for at være blevet ordineret af Paulus som den første biskop i Rom. Han fremstilles således som søn eller ægtemand til den Claudia, hvis navn kommer efter hans i 2 Tim 4,21.

"Disse sparsomme oplysninger er blevet udvidet af engelske forskere. Den Claudia, der nævnes her, er, hævder de, identisk med den, som ifølge Martial giftede sig med en vis Pudens (85-90 e.Kr.), og hun er igen identisk med Claudia Rufina fra Britannien, som derefter gøres til datter af den britiske konge Cogidumnus, eller Titus Claudius Cogidubnus. For en gendrivelse af disse antagelser, som selv kronologisk betragtet er umulige, se Lightfoot, Clement, I, 76-79" (Zahn, Introduction to the New Testament, 20).

John Rutherfurd