Livets bog

(cepher chayyim; he biblos tes zoes, "livets bog"): Udtrykket stammer fra de gamles skik med at føre slægtsregistre (Neh 7,5; Neh 7,64; Neh 12,22; Neh 12,23) og med at indskrive borgere til forskellige formål (Jer 22,30; Ez 13,9). Således fremstilles Gud som én, der har en fortegnelse over alle, som er under hans særlige omsorg og værn. At blive slettet af Livets bog er at blive afskåret fra Guds gunst, at lide en for tidlig død, som når Moses beder om, at han må blive slettet af Guds bog--at han måtte dø, snarere end at Israel skulle blive ødelagt (2 Mos 32,32; Sl 69,28). I Det Nye Testamente er det fortegnelsen over de retfærdige, som skal arve evigt liv (Fil 4,3; Åb 3,5; Åb 13,8; Åb 17,8; Åb 21,27). I de apokalyptiske skrifter findes forestillingen om en bog eller om bøger, som Gud opbevarer, og som den endelige dom skal bygge på (Dan 7,10; Dan 12,1; Åb 20,12; Åb 20,15; jf. Jubilæerbogen 39,6; 19,9).

Se Apokalypsen; slette; Erindringens bog; dom, sidste.

L. Kaiser