Lod; Lydda

(lodh; Ludda):

1. Skriftlige omtaler:

Ono og Lod og deres byer siges at være blevet bygget af Shemed, en benjaminit (1 Krøn 8,12). Lod, Hadid og Onos børn, 725 i tallet, vendte tilbage fra Babylon med Zerubbabel (Ezra 2,33; Neh 7,37 (721)). Byen lå i Shefela, måske i ge ha-charashim, "håndværkernes dal" (Neh 11,35). I Det Nye Testamente optræder den som Lydda. Her besøgte apostlen Peter de hellige og helbredte den lamme Æneas (ApG 9,32). Herfra blev han tilkaldt af sendebud fra Joppe ved Dorkas' død.

2. Historie fra makkabæertiden:

De tre forvaltningsområder Aphaerema, Lydda og Ramathaim blev føjet til Judæa fra Samarias land af kong Demetrius II (1 Makk 11,34). Lydda stod i spidsen for en af toparchierne under Jerusalem, som Judæa var inddelt i (BJ, III, iii, 5). Efter Julius Cæsars død blev indbyggerne i Lydda og visse andre byer, da de ikke havde betalt de bidrag, Cassius krævede, solgt af ham som slaver. De blev frigivet af Antonius (Ant., XIV, xi, 2; xii, 2). Lydda led hårdt under Cestius Gallus (BJ, II, xix, 1). Sammen med Jamnia overgav den sig til Vespasian (BJ, IV, viii, 1). Efter Jerusalems fald var den kendt som et sæde for rabbinsk lærdom. Byens klassiske navn var Diospolis. I det 4. århundrede var den forbundet med handelen med purpur. Den blev sæde for et bispedømme, og biskoppen af Lydda var til stede ved kirkemødet i Nikæa. I Lydda fandt retssagen mod Pelagius for kætteri sted i 415 e.Kr.

Under muslimerne blev den hovedstad i provinsen Filastin, men senere blev den afløst af er-Ramleh, grundlagt af kaliffen Suleiman, hvortil dens indbyggere blev flyttet (Ya'kubi, ca. 891 e.Kr.). Mukaddasi (ca. 985) siger, at der i Lydda "er en stor moské, hvor store skarer af mennesker fra hovedstaden (er-Ramleh) og fra landsbyerne omkring plejer at samles. I Lydda er også den vidunderlige kirke (viet til Georg), ved hvis port Kristus vil dræbe antikrist" (citeret af Guy le Strange, Palestine under the Moslems, 493). Den blev genopbygget af korsfarerne, men blev ødelagt af Saladin efter slaget ved ChaTTin, 1191 e.Kr. Den blev igen genoprettet; men i 1271 blev den plyndret af Mengels, og efter dette slag har den aldrig genvundet sin styrke.

3. Identifikation og beskrivelse:

Det gamle Lod eller Lydda repræsenteres af den moderne landsby Ludd, på vejen til Jerusalem, omkring 11 miles sydøst for Yafa. Den er en station på jernbanen Jaffa-Jerusalem. Den ligger i en malerisk sænkning på Sharonsletten og er omgivet af haver og frugtplantager, hvis skønhed ved kontrast forstærker landsbyens elendighed. Den blev anset for at være Georgs fødested, og her siges han at være blevet begravet. Den ene betydelige ruin på stedet er kirken, som viderefører hans navn.

Byen lå på den store karavanevej mellem Babylon og Egypten, nær dens krydsning med vejen fra Joppe til Jerusalem og Østen. Dens beliggenhed ved disse store handelsårer betød handel for indbyggerne. "Fremstilling og reparation af sådanne nødvendigheder til rejsen som sække, sadler og remme ville skabe den faglærte arbejdskraft i stof, læder, træ og metal, som engang gjorde nabolaget til håndværkernes dal" (Mackie, HDB, under ordet). Ligesom mange andre tidligere velstående byer på disse og lignende karavaneruter led Lydda under, at trafikken blev ledt over til havet; og det kan være, at ingen stor genrejsning nu er mulig for nogen af dem.

W. Ewing