Linned

Hebr. pishet, pishtah, betegner “hør”, som linned fremstilles af (Es 19,9); bearbejdet hør, dvs. “linnedklæde”, 3 Mos 13,47, 48, 52, 59; 5 Mos 22,11.

Hør blev tidligt dyrket i Egypten (2 Mos 9,31), og også i Israels land (Jos 2,6; Hos 2,9). Forskellige ting blev fremstillet af det: klæder (2 Sam 6,14), bælter (Jer 13,1), reb og tråd (Ez 40,3), linklæder (Luk 24,12; Joh 20,7), turbaner (Ez 44,18) og lampevæger (Es 42,3).

Hebr. buts, “hvidhed”; gengivet “fint linned” i 1 Krøn 4,21; 15,27; 2 Krøn 2,14; 3,14; Est 1,6; 8,15, og “hvidt linned” i 2 Krøn 5,12. Det er ikke sikkert, om dette ord betyder bomuld eller linned.

Hebr. bad; gengivet “linned” i 2 Mos 28,42; 39,28; 3 Mos 6,10; 16,4, 23, 32; 1 Sam 2,18; 2 Sam 6,14, osv. Det bruges konsekvent om de hellige klæder, som præsterne bar. Ordet kommer fra en rod, der betyder “adskillelse.”

Hebr. shesh; gengivet “fint linned” i 2 Mos 25,4; 26,1, 31, 36, osv. I Ordsp 31,22 gengives det i KJV med “silke” og i RV med “fint linned.” Ordet betegner egyptisk linned af særlig hvidhed og finhed (byssus). Det fineste indiske linned, det fineste der nu fremstilles, har på en tomme hundrede tråde i kæden og fireogfirs i islættet; mens det egyptiske undertiden havde hundrede og fyrre i kæden og fireogtres i islættet. Dette var den sædvanlige dragt for den egyptiske præst. Farao klædte Josef i en dragt af linned (1 Mos 41,42).

Hebr. ‘etun. Ordsp 7,16, “fint linned fra Egypten”; i RV, “Egyptens garn.”

Hebr. sadin. Ordsp 31,24, “fint linned”; i RV, “linnedklæder” (Dom 14,12, 13; Es 3,23). Fra dette hebraiske ord er det græske ord sindon sandsynligvis afledt; det gengives “linned” i Mark 14,51, 52; 15,46; Matt 27,59.

Ordet “linned” bruges som et billede på moralsk renhed (Åb 15,6). I Luk 16,19 nævnes det som tegn på luksus.