Linned
På engelsk: Linen
Easton's Bible Dictionary
Hebr. pishet, pishtah, betegner “hør”, som linned fremstilles af (Es 19,9); bearbejdet hør, dvs. “linnedklæde”, 3 Mos 13,47, 48, 52, 59; 5 Mos 22,11.
Hør blev tidligt dyrket i Egypten (2 Mos 9,31), og også i Israels land (Jos 2,6; Hos 2,9). Forskellige ting blev fremstillet af det: klæder (2 Sam 6,14), bælter (Jer 13,1), reb og tråd (Ez 40,3), linklæder (Luk 24,12; Joh 20,7), turbaner (Ez 44,18) og lampevæger (Es 42,3).
Hebr. buts, “hvidhed”; gengivet “fint linned” i 1 Krøn 4,21; 15,27; 2 Krøn 2,14; 3,14; Est 1,6; 8,15, og “hvidt linned” i 2 Krøn 5,12. Det er ikke sikkert, om dette ord betyder bomuld eller linned.
Hebr. bad; gengivet “linned” i 2 Mos 28,42; 39,28; 3 Mos 6,10; 16,4, 23, 32; 1 Sam 2,18; 2 Sam 6,14, osv. Det bruges konsekvent om de hellige klæder, som præsterne bar. Ordet kommer fra en rod, der betyder “adskillelse.”
Hebr. shesh; gengivet “fint linned” i 2 Mos 25,4; 26,1, 31, 36, osv. I Ordsp 31,22 gengives det i KJV med “silke” og i RV med “fint linned.” Ordet betegner egyptisk linned af særlig hvidhed og finhed (byssus). Det fineste indiske linned, det fineste der nu fremstilles, har på en tomme hundrede tråde i kæden og fireogfirs i islættet; mens det egyptiske undertiden havde hundrede og fyrre i kæden og fireogtres i islættet. Dette var den sædvanlige dragt for den egyptiske præst. Farao klædte Josef i en dragt af linned (1 Mos 41,42).
Hebr. ‘etun. Ordsp 7,16, “fint linned fra Egypten”; i RV, “Egyptens garn.”
Hebr. sadin. Ordsp 31,24, “fint linned”; i RV, “linnedklæder” (Dom 14,12, 13; Es 3,23). Fra dette hebraiske ord er det græske ord sindon sandsynligvis afledt; det gengives “linned” i Mark 14,51, 52; 15,46; Matt 27,59.
Ordet “linned” bruges som et billede på moralsk renhed (Åb 15,6). I Luk 16,19 nævnes det som tegn på luksus.
International Standard Bible Encyclopedia
lin'-en (badh, "hvidt linned," brugt især om præstedragter, buts, "byssus," et fint hvidt egyptisk linned, i de tidligere skrifter kaldt shesh; pesheth, "hør," cadhin; bussos, othonion, linon, sindon): Tråd eller stof lavet af hør.
1. Historie:
Det gamle Egypten var kendt for sit fine linned (1 Mos 41,42; Es 19,9). Derfra blev der drevet en stor eksporthandel med de omliggende folkeslag, herunder hebræerne, som tidligt lærte spindekunsten af egypterne (2 Mos 35,25) og fortsatte med at være afhængige af dem for det fineste linned (Ordsp 7,16; Ez 27,7). Dyrkningen af hør i Kanaan gik sandsynligvis forud for erobringen, for i Jos 2,6 læser vi om de hørstængler, som Rahab havde lagt til rette på taget. Blandt hebræerne, ligesom tilsyneladende blandt kana'anæerne, blev spinding og vævning af linned udført af kvinderne (Ordsp 31,13; Ordsp 31,19), og dygtighed i dette arbejde blev regnet for meget rosværdig (2 Mos 35,25). Én familie, Ashbeas hus, opnåede anseelse som linnedarbejdere (1 Krøn 4,21; 2 Krøn 2,14).
2. Almindelig brug:
Linned blev ikke alene brugt til fremstilling af finere klæder og til præster, men også til ligklæder, forhæng og muligvis til andre formål, hvor oldtidens højest værdsatte stof naturligt ville være ønsket.
3. Præstedragter:
De hebraiske præsters dragter bestod af 4 linnedklæder; derudover bar ypperstepræsten klæder af andre stoffer (2 Krøn 28; 2 Krøn 39; 3 Mos 6,10; 3 Mos 16,4; 1 Sam 22,18; Ez 44,17; Ez 44,18). Egyptiske præster siges at have båret linneddragter (Herod. ii.37). Ved religiøse tjenester udført af andre end præster foretrak man også hvidt linned, som i tilfældet med barnet Samuel (1 Sam 2,18), de levitiske sangere i templet (2 Krøn 5,12) og endda kongelige personer (2 Sam 6,14; 1 Krøn 15,27). Derfor blev det tillagt engle (Ez 9,2; Ez 9,3; Ez 9,11; Ez 10,2; Ez 10,6; Ez 10,7; Dan 10,5; Dan 12,6; Dan 12,7). Fint linned, hvidt og rent, er den klædning, der tillægges de hære, som er i himlen og følger ham, der kaldes Trofast og Sand (Åb 19,14). Det anses for et passende symbol på de helliges retfærdighed og renhed (Åb 19,8).
4. Andre klæder:
Klæder, der markerede rang og værdighed, blev som regel lavet af samme materiale: f.eks. dem, som Farao gav Josef (1 Mos 41,42), og dem, som Mordokaj bar (Est 8,15; jf. også Luk 16,19). Selv et bælte af fint linned kunne bruges af en profet som et middel til at henlede opmærksomheden på hans budskab (Jer 13,1). Det er sandsynligt, at linnedklæder af grovere kvalitet blev brugt af mænd (Dom 14,12; Dom 14,13) og kvinder (Ordsp 31,22). Brugen af linned til almindelige formål antydede dog sandsynligvis upassende luksus (Es 3,23; Ez 16,10; Ez 16,13; jf. også Åb 18,12; Åb 18,16). De fattigere klasser bar sandsynligvis klæder lavet enten af ubleget hør eller hamp (Ecclesiasticus 40,4; Mark 14,51). Brugen af en blanding kaldet sha'aTnez, som defineres (5 Mos 22,11) som linned og uld sammen, var forbudt i klæder.
5. Ligklæder:
Egypterne brugte udelukkende linned til at indvikle deres mumier (Herod. ii.86). Så meget som hundrede yards blev brugt i én bandage. På samme måde synes hebræerne at have foretrukket dette materiale til ligsvøb, i det mindste på Det Nye Testamentes tid (Matt 27,59; Mark 15,46; Luk 23,53; Joh 19,40; Joh 20,5) og i Talmud (Jerusalem Killayim 9:32b).
6. Forhæng:
Brugen af tvundet linned (shesh moshzar) til fine forhæng går tilbage til en tidlig periode. Det blev brugt i tabernaklet (2 Mos 26,1; 2 Mos 27,9; 2 Mos 27,35; 2 Mos 27,36; 2 Mos 27,38; Josephus, Ant, III, vi, 2), i templet (2 Krøn 3,14) og uden tvivl andre steder (Mishna, Yoma', iii.4). Linnedreb til forhæng nævnes i beskrivelsen af Ahasverus' palads i Susan (Est 1,6).
7. Andre anvendelser:
Andre anvendelser antydes, såsom til sejl på det tænkte skib, som Tyrus sammenlignes med (Ez 27,7), men at dømme efter de øvrige materialers overdådighed i skibet er det tvivlsomt, om vi kan slutte, at et så værdifuldt materiale som linned nogensinde faktisk blev brugt til dette formål. Det er dog mere sandsynligt, at det blev brugt til overtræk eller billedvæv (Ordsp 7,16), og muligvis i andre tilfælde, hvor et jævnt, holdbart materiale var nødvendigt, som ved fremstilling af målesnore (Ez 40,3).
Ella Davis Isaacs
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).