Lilje
På engelsk: Lily
Easton's Bible Dictionary
Det hebraiske navn shushan eller shoshan, dvs. “hvidhed”, blev brugt som fællesbetegnelse for flere planter, der er almindelige i Syrien, såsom tulipan, iris, anemone, gladiolus, ranunkel osv. Nogle fortolker det, med stor sandsynlighed, som en betegnelse i Det Gamle Testamente for åkanden (Nymphoea lotus hos Linn.), eller lotus (Højs 2,1, 2; 2,16; 4,5; 5,13; 6,2, 3; 7,2). “Dens blomster er store, og de er hvide med striber af rosa. De tjente som forbilleder for udsmykningen af søjlerne og det støbte hav” (1 Kong 7,19, 22, 26; 2 Krøn 4,5). I Højsangen skygger dens skønhed og duft for Kristi dyrebarhed for kirken. Groser (Scrip. Nat. Hist.) argumenterer dog stærkt for, at ordet, både i Det Gamle og Det Nye Testamente, betegner liljeagtige planter i almindelighed, eller hvis én slægt skal udvælges, at det må være slægten Iris, som er “stor, kraftig, elegant i form og pragtfuld i farve.”
De liljer (gr. krinia), der omtales i Det Nye Testamente (Matt 6,28; Luk 12,27), var sandsynligvis den skarlagenrøde martagon (Lilium Chalcedonicum) eller “rød tyrkisk lilje”, som “kommer i blomst på den tid af året, hvor vor Herres bjergprædiken antages at være blevet holdt. Den er talrig i Galilæas område; og dens fine skarlagenrøde blomster gør den til et meget iøjnefaldende og prangende syn, som naturligt ville tiltrække tilhørernes opmærksomhed” (Balfour’s Plants of the Bible).
Af Israels lands sande “blomsterpragt” er fasanøje (Adonis Palestina), ranunklen (R. Asiaticus) og anemonen (A coronaria); den sidstnævnte regnes dog med størst sandsynlighed for den “markens lilje”, som vor Herre henviser til. “Ganske vist,” siger Tristram (Nat. Hist. of the Bible), “hvis nogen enkelt plante, i den vidunderlige blomstringsrigdom, som kendetegner Israels land om foråret, kan gøre krav på forrang, er det anemonen, den mest naturlige blomst for vor Herre at plukke og gribe som illustration, hvad enten han gik på markerne eller sad på bjergsiden.” “Den hvide åkande (Nymphcea alba) og den gule åkande (Nuphar lutea) er begge talrige i Øvre Jordans sumpe, men har ingen forbindelse med Skriftens lilje.”
International Standard Bible Encyclopedia
lil'-i (shushan (1 Kong 7,19), shoshannah (2 Krøn 4,5; Højs 2,1; Hos 14,5); flertal (Højs 2,16; Højs 4,5; Højs 5,13; Højs 6,2; Højs 7,2; Siraks Bog 39,14; 50,8); krinon (Matt 6,28; Luk 12,27)): Det hebraiske ord er sandsynligvis et låneord fra egyptisk, hvor det oprindelige s-sh-n betegner lotusblomsten, Nymphaea lotus. Den var sandsynligvis forbilledet for det arkitektoniske ornament, oversat "liljeværk", som fandtes på kapitælerne på søjlerne i templets forhal (1 Kong 7,19), på søjlernes top (1 Kong 7,22) og på den tilbagebøjede rand af "det støbte hav" (1 Kong 7,26).
Botanisk omfattede ordet shoshannah, ligesom det tilsvarende moderne arabiske Susan, efter al sandsynlighed en lang række blomster og blev brugt mindst lige så bredt som den folkelige brug af det engelske ord "lily". Udtrykket "dalenes lilje" (Højs 2,1) har intet at gøre med planten af dette navn; de blomster, der sigtes til, synes at have været forbundet med den frodige plantevækst i dalbundene (Højs 4,5); udtrykket "Hans læber er som liljer" (Højs 5,13) kunne antyde en skarlagenrød blomst, men betyder i orientalsk billedsprog snarere en vellugtende blomst; liljens søde duft omtales i Siraks Bog 39,14, og i 50,8 læser vi om "liljer ved vandløbene". Blomstens skønhed ligger underforstået i Hos 14,5, hvor Jahve lover, at det angrende Israel skal "blomstre som liljen". En "hvededynge omgivet af liljer" (Højs 7,2) sigter sandsynligvis til de udjævnede bunker af nyligt tærsket hvede på tærskepladserne, pyntet med en krans af blomster.
Vor Herres henvisning til "markens liljer" er sandsynligvis, ligesom henvisningerne i Det Gamle Testamente, ganske generel.
Det hebraiske og det græske omfatter meget sandsynligt ikke blot medlemmer af den store orden Liliaceae, der vokser i Israels land, f.eks. asfodel, skilla, hyacint, ornithogalum ("Betlehemsstjerne"), fritillaria, tulipan og kolokvint, men også de mere iøjnefaldende irisser ("Tabor-liljer", "purpuririsser" osv.) og de smukke gladiolus af den naturlige orden Irideae samt de velkendte narcisser af den naturlige orden Amaryllideae.
I senere jødisk litteratur omtales liljen meget ofte symbolsk, og en lotus eller lilje blev almindeligvis afbildet på flere jødiske mønter.
E. W. G. Masterman
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).