Logia, de

1. Ordet "Logia" og dets historie:

Ordet logion, som er en diminutivform af logos, blev regelmæssigt brugt om guddommelige udsagn. Der findes eksempler i klassikerne, Septuaginta, Josefus' og Filons skrifter og i fire passager i Det Nye Testamente (ApG 7,38; Rom 3,2; Hebr 5,12; 1 Pet 4,11), hvor det ensartet gengives både i King James Version og i Revised Version (britisk og amerikansk) som "orakler". Det er derfor ikke overraskende, at tidlige kristne forfattere, som opfattede Kristus som guddommelig, også anvendte dette udtryk om hans udsagn. Vi finder denne brug, efter den sædvanlige fortolkning, i titlen på Papias' tabte værk, sådan som den er bevaret hos Eusebius, Logion kuriakon exegesis, "Udlægning af Herrens Logia" (Historia Ecclesiastica, III, 39), i samme forfatters dunkle henvisning til et hebraisk eller aramæisk skrift af apostlen Matthæus (samme sted), og i Polykarps Brev (section symbol 7), "Herrens logia". Den moderne brug af ordet er todelt:

(a) som navnet på det dokument, Papins henviser til, og som måske eller måske ikke er det Q, nyere forskere taler om;

(b) som navnet på nyligt opdagede udsagn, der tilskrives Jesus. Om det førstnævnte, sammenlign GOSPELS.

Det sidstnævnte er emnet for denne artikel.

2. Opdagelsen af Logia:

Omtrent 9 1/2 miles fra banegården i Beni Mazar, 121 miles fra Kairo, markerer et sted, der nu kaldes Behnesa, stedet for en gammel by, som grækerne kaldte Oxyrhynchus, efter navnet på en hellig fisk, den moderne binni. Den havde længe været kendt som et stort kristent centrum i tidlig tid og blev derfor udvalgt af d'herrer Grenfell og Hunt til udforskning på vegne af Egyptian Exploration Fund. De begyndte arbejdet på byens ruiner den 11. januar 1897, og den følgende dag opdagede de et papyrusblad med en række udsagn, indledt med formlen legei Iesous, "siger Jesus", hvoraf nogle straks viste sig at være helt nye. Da udgravningen blev genoptaget i februar 1903, blev et andet fragment opdaget, som må have hørt til den samme eller en lignende samling, eftersom formlen "siger Jesus" bruges på nøjagtig samme måde, og udsagnene udviser den samme blandede karakter. Det første af disse to fragmenter fik af opdagerne navnet logia, men den korte indledning til det andet fragment antyder, at det ord, der blev brugt i den oprindelige titel, kan have været logoi, som findes i ApG 20,35 som titlen måske på en samling af Jesu udsagn, brugt af apostlen Paulus. Det er dog bekvemt at fastholde logia, i hvert fald indtil videre. Andre rester af tidlige kristne tekster er fundet på samme sted (sammenlign AGRAPHA), men ingen af helt samme karakter.

3. Beskrivelse af teksterne:

Det første fragment, fundet og udgivet i 1897, herefter omtalt som A, er et blad fra en papyrusbog, der i sin nuværende tilstand måler 5 3/4 X 3 3/4 tommer og har 42 linjer på de to sider. Da det er brækket af forneden, er det, i mangel af et andet blad, umuligt at fastslå eller endog gætte, hvor meget der er gået tabt. I øverste højre hjørne af den ene side står bogstaverne iota, alpha, brugt som tal, det vil sige 11, og det er blevet foreslået, at dette, sammen med andre kendetegn, markerer siden som den første af de to. Uncialskriften henføres til det 3. århundrede, måske til den tidlige del af det. Teksten er ret fuldstændig undtagen ved slutningen af det tredje logion, i de fem følgende linjer og nederst. Det andet fragment, herefter omtalt som B, fundet i 1903 og udgivet i 1904, har også 42 linjer, eller rettere dele af linjer, men kun på én side eller spalte; den kristne tekst er skrevet på bagsiden af en rulle, hvis recto indeholdt en opmålingsliste. Også dettes tegn er uncialer, og dateringen synes, ligesom for A, også at være det 3. århundrede, men måske lidt senere. B er desværre meget mangelfuldt; papyrusstykket er brækket lodret hele vejen igennem, så flere bogstaver mangler i slutningen af hver linje, og også vandret for dele af flere linjer nederst.

4. Logia med kanoniske paralleller:

Syv af disse udsagn, eller logia, inklusive indledningen til B, har eller indeholder kanoniske paralleller, nemlig:

(1) A1, som falder sammen med den sædvanlige tekst i Luk 6,42;

(2) A5a (ifølge editio princeps, 6a), som ligger meget tæt på Luk 4,24;

(3) A6 (eller 7), en variant af Matt 5,14;

(4) udsagnet i indledningen til B, som ligner Joh 8,52;

(5) B2, ll. 7 f, "Himmeriget er inden i jer," som minder os om Luk 17,21;

(6) B3, ll. 4 f, "Mange af de første skal blive de sidste; og de sidste de første," som svarer til Mark 10,31; sammenlign Matt 19,30; Luk 13,30;

(7) B4, ll. 2-5, "Det, som er skjult for dig, skal åbenbares for dig: for der er intet skjult, som ikke skal gøres åbenbart," hvilket er som Mark 4,22 (sammenlign Matt 10,26; Luk 12,2).

Disse paralleller eller delvise paralleller--for nogle af dem udviser interessante variationer--er, med én undtagelse, af synoptisk karakter.

5. Nye udsagn:

De øvrige syv eller otte logia er, skønt de ikke er uden mulige ekkoer af de kanoniske evangelier i tanke og sprogbrug, alle ikke-kanoniske og med én undtagelse nye.

Tre af dem, nemlig B2 og 3 (bortset fra de kanoniske udsagn, der er gengivet ovenfor) og 5, kan lægges til side som for usikre til at have nogen værdi. Det, der er bevaret af den første ("Hvem er de, der drager jer (MS, os) til riget?" osv.), er ganske vist meget tillokkende, men rekonstruktionen af det tabte stof er for usikker til, at noget forslag kan være mere end en sindrig formodning. Det ses ved at sammenligne opdagernes, Dr. Swetes og Dr. C. Taylors, rekonstruktion af dette logion med den, Delssmann foreslog (Licht vom Osten1, 329). Mens de engelske forskere tager helko i betydningen "drage", tager tyskeren det i den betydning, det har i Det Nye Testamente, "slæbe", med det resultat, at der bliver fuldstændig afvigelse med hensyn til logionets mening og endda dets emne. De logia, der står tilbage, er unægtelig af stor interesse, skønt betydningen af mindst ét er særdeles uklar. Antallet af udsagn er ikke sikkert. Dr. Taylor har vist, at i A2 f kan "og" forbinde to særskilte udtalelser, som samleren har bragt sammen. Hvis dette forslag antages, og hvis ordene efter A3 i editio princeps betragtes som hørende til det og ikke som rester af et særskilt logion, får vi følgende otte udsagn:

(1) "Hvis I ikke faster for verden (eller "fra verden"), skal I på ingen måde finde Guds rige" (A2a);

(2) "Hvis I ikke holder sabbatten (Taylor: "sabbatierer sabbatten"), skal I ikke se Faderen" (A2b);

(3) "Jeg stod midt i verden, og i kød blev jeg set af dem, og jeg fandt alle mennesker berusede, og ingen blandt dem fandt jeg tørstig" (A3a);

(4) "Min sjæl sørger over menneskenes sønner, fordi de er blinde i deres hjerte og ikke ser deres elendighed og deres fattigdom" (den sidste sætning er rekonstrueret ved formodning) (A3b);

(5) "Hvor der end er to, er de ikke uden Gud, og hvor der er én alene, siger jeg, at jeg er med ham (efter Blass). Løft stenen, og (der) skal du finde mig: kløv træet (Taylor: "træet"), og der er jeg" (A4);

(6) "En læge udfører ikke helbredelser på dem, der kender ham" (A5b);

(7) "Du hører med det ene øre, men det andet har du lukket" (i høj grad formodningsvis, men næsten sikkert) (A6);

(8) "(Der er intet) begravet, som ikke skal oprejses" (eller "kendes") (B4, 1,5).

6. Logiaenes oprindelse og karakter:

Man har forsøgt at føre den samling, som disse fragmenter repræsenterer (under forudsætning af, at de hører til samme værk), tilbage til et tabt evangelium — Evangeliet ifølge egypterne (Harnack, Van Manen), Ebionitternes evangelium eller De tolv apostles evangelium (Zahn), eller Evangeliet ifølge hebræerne (Batiffol), men uden afgørende resultat. At der er en forbindelse af en eller anden art med det sidstnævnte apokryfe skrift, er tydeligt af den kendsgerning, at B1 ("Jesus siger: Lad ikke den, der søger .... holde op, før han finder ham; og når han har fundet ham, skal han blive forundret; og når han er forundret, skal han herske, og når han hersker, skal han hvile") af Clemens af Alexandria tilskrives dette skrift, men det kan ikke have været den eneste kilde. Det var sandsynligvis én blandt flere, som samleren øste af. Denne fremstiller, for så vidt angår B, udsagnene som talt af Jesus til ".... og Thomas." Uanset hvordan hullet udfyldes — om med "Filip" eller "Judas" eller "de andre disciple" — henvises der tydeligt til en af de tolv, kendt som Thomas, som formidler eller en af formidlerne af overleveringen. Det er muligt, at det korte forord, hvori denne erklæring fremsættes, ikke hører til hele samlingen, men til en del af den. Hele værket kan, som Swete foreslår (Expository Times, XV, 494), have båret titlen "Jesu ord til de tolv", og dette kan have været den del, der var rettet til Thomas. Det andet fragment, A, kunne høre til et afsnit, der var knyttet til en anden apostels navn. Under alle omstændigheder må Logia have udgjort en del af en samling af betydeligt omfang, eftersom vi kender til materiale til 24 sider eller spalter på omkring 21 eller 22 linjer hver. Så vidt det kan bedømmes, var skriftet ikke et evangelium i den almindelige betydning af dette ord, men en samling af udsagn, som måske i formen havde betydelig lighed med de Logia af Matthæus, som Papias nævner.

Resterne af B5 viser imidlertid, at et udsagn kunne indledes med indledende stof. Måske blev der undertiden tilføjet en kort fortælling. Forholdet til de kanoniske evangelier kan ikke afgøres ud fra det nuværende vidnesbyrd. De bevarede udsagn udviser i almindelighed den synoptiske type, måske mere specifikt den lukanske type, men johannæiske ekkoer, det vil sige mulige spor af den tanke og sprogbrug, der er repræsenteret i det fjerde evangelium, er ikke fraværende (sammenlign A, logia 2 f, og forordet til B). Det synes ikke usandsynligt, at samleren havde vore fire evangelier foran sig, men intet kan bevises. Der er intet tydeligt tegn på kættersk indflydelse. Det meget omdiskuterede udsagn om træet og stenen (A4b) egner sig utvivlsomt til panteistisk lære, men kan forstås anderledes.

Under disse omstændigheder kan samlingens datering for øjeblikket ikke fastsættes undtagen på en meget generel måde. Hvis vore papyri, som repræsenterer to afskrifter, blev skrevet, som opdagerne mener, i det 3. århundrede, gør dette faktum og udsagnenes utvivlsomt arkaiske karakter det næsten sikkert, at teksten i sin ordnede form ikke er senere end det 2. århundrede. Hvilken del af århundredet den skal henføres til, kan for øjeblikket ikke afgøres. Sanday hælder til omkring 120 AD, finderne foreslår omkring 140 AD som terminus ad quem, Zahn daterer den til 160-70 AD, og Dr. Taylor til 150-200 AD. Videre forskning kan løse disse problemer, men med de ressourcer, der nu er til rådighed, kan der kun siges dette: at vi i Logia fra Oxyrhynchus har nogle få glimt af en tidlig samling af udsagn, tilskrevet Jesus, som cirkulerede i Egypten i det 3. århundrede, af stor interesse og muligvis af betydelig værdi, men af helt ukendt oprindelse.

LITTERATUR.

Af den omfattende litteratur, der har samlet sig omkring Logia — så mange som halvtreds publikationer vedrørende A alene i de første få måneder — kan kun nogle få nævnes her. A blev først udgivet i 1897 som en pamflet og senere som nummer 1 af Oxyrhynchus Papyri. Værdifulde artikler af Cross og Harnack stod i The Expositor, serie V, bind VI, 257 ff, 321 ff, 401 ff, et vigtigt foredrag af Swete i The Expository Times, VIII, 544 ff, 568, og en meget nyttig pamflet af Sanday og Lock samme år. B udkom i 1904 i pamfletform og som nummer 654 af Oxyrhynchus Papyri, med en mere udførlig kommentar. Dr. C. Taylors pamfletter om A og B, udgivet henholdsvis i 1899 og 1905, og Swetes foredrag om B, The Expositor T, XV, 488 ff, er af særlig betydning for studiet af emnet. Jf. også Griffinhoofe, The Unwritten Sayings of Christ (kun A), 55-67; Klostermann, Kleine Texte, numrene 8, s. 11 f og 11, s. 17 ff; Resch, Agrapha2, 68-73, 353 f; HDB, artiklen “Agrapha,” ekstrabind; også artikler om “Unwritten Sayings” i HDB, 1909, og DCG.

William Taylor Smith