Lov

En regel for handling.

Naturens lov er Guds vilje med hensyn til menneskelig adfærd, grundlagt på tingenes moralske forskel og erkendelig ved det naturlige lys (Rom 1,20; 2,14, 15). Denne lov binder alle mennesker til alle tider. Den betegnes almindeligvis med ordet samvittighed, eller evnen til at blive påvirket af tingenes moralske relationer.

Den ceremonielle lov foreskriver under Det Gamle Testamente gudsdyrkelsens ritualer og ceremonier. Denne lov var kun bindende, indtil Kristus, som disse ritualer var forbilleder på, havde fuldendt sit værk (Hebr 7,9, 11; 10,1; Ef 2,16). Den blev snarere opfyldt end ophævet ved evangeliet.

Den juridiske lov, den lov, som styrede den hebraiske nations borgerlige ordning.

Den moralske lov er Guds åbenbarede vilje med hensyn til menneskelig adfærd, bindende for alle mennesker indtil tidens ende. Den blev kundgjort ved Sinaj. Den er fuldkommen (Sl 19,7), evig (Matt 5,17, 18), hellig (Rom 7,12), god, åndelig (14) og overmåde vid (Sl 119,96). Selv om den er bindende for alle, står vi ikke under den som en gerningernes pagt (Gal 3,17).

Positive love er forskrifter, der alene er grundlagt på Guds vilje. De er rette, fordi Gud befaler dem.

Moralske positive love befales af Gud, fordi de er rette.