Lokker

loks

((1) tsitsith,

(2) pera';

(3) machlaphah,

(4) qewutstsah):

Se generelt artiklen om HAIR.

(1) Det første ord, tsitsith, betyder egentlig en kvast, sådan som jøderne bærer på de fire hjørner af bedesjalet eller Tallith og på 'arba` kanephoth (5 Mos 22,12), oversat i Det Nye Testamente med kraspedon (Matt 9,20; Matt 14,36; Matt 23,5; Mark 6,56; Luk 8,44). Én gang anvendes det om en hårlok i panden. Profeten Ezekiel, der beskriver de sanseindtryk, som ledsagede hans syn af Jerusalem, siger: "Han rakte noget frem, der lignede en hånd, og tog mig ved en lok af mit hoved; og Ånden løftede mig op mellem jord og himmel og førte mig i Guds syner til Jerusalem" (Ez 8,3).

(2) Ordet pera` betegner de uklippede og uordnede lokker hos nasiræeren (4 Mos 6,5) eller hos præsterne, Sadoks sønner (Ez 44,20).

(3) Dommerbogen bruger ordet machlaphah, når den taler om Samsons "syv lokker" (Dom 16,13; Dom 16,19), som i virkeligheden betegner de flettede (etymologisk: "sammenvævede") hårtotter, der endnu i vore dage bæres af unge beduinkrigere.

(4) Qewutstsah (Højs 5,2; Højs 5,11) betyder det frodige hår hos den hebraiske unge mand, som var omhyggelig med sit ydre. Det kaldes busket (Revised Version, randnote: "krøllet") og sort som en ravn. King James Version oversætter også ordet tsammah med "lokker" (Højs 4,1; Højs 6,7; Es 47,2), men Revised Version (British and American) har rettet dette til "slør" og lader ordet "lokker" stå i randnoten til Højs 4,1.

H. L. E. Luering