Magt

pou'-er: Dette ord, der betegner magt, styrke og kraft, bruges i Det Gamle Testamente til at gengive meget mange hebraiske udtryk; oversættelsen er i talrige tilfælde ændret i Revised Version (britisk og amerikansk) til ord som "tapperhed", "herredømme", "styrke", "magt", "dominion". De vigtigste ord for "magt" i Det Nye Testamente er dunamis og exousia. I det sidste tilfælde ændrer Revised Version (britisk og amerikansk) ofte til "myndighed" (Mark 3,15; Mark 6,7; Ef 1,21, osv.) eller "ret" (Rom 9,21; 1 Kor 9,6; 2 Thess 3,9, osv.). Magt tilskrives frem for alt Gud (1 Krøn 29,11; Job 26,14; Sl 66,7; Sl 145,11; Åb 7,12, osv.). Om denne egenskab, Guds magt, se OMNIPOTENCE. Den højeste åbenbaring af magten, ligesom af Guds visdom og kærlighed, findes i forløsningen (1 Kor 1,18; 1 Kor 1,24). Forkyndelsen af evangeliet ledsages af Helligåndens kraft (1 Kor 2,4; 1 Thess 1,5, osv.). Mirakler betegnes som "mægtige gerninger" med udtrykket "kræfter" (således Matt 11,21; Matt 11,23 i Revised Versions randnote, osv.). Afslutningen på alle tiders udviklinger er, at Gud tager sin store magt til sig og regerer (Åb 11,17).

James Orr