Manahat

man'-a-hath (manachath; Machanathi):

(1) Et sted hvortil visse benjaminitter, tilsyneladende ofre for indbyrdes stammejalousi, blev ført som fanger (1 Krøn 8,6). Manahatitterne var sandsynligvis indfødte fra denne by. Den betegnes muligvis ved Manocho, som Septuaginta føjer til listen over byer i Juda (Jos 15,59). Dette sted nævnes sammen med Bether (Bittir). Navnet synes bevaret i Malicha, en stor landsby ikke langt fra Bittir, sydvest for Jerusalem. Forandringen fra "l" til "n" og omvendt er ikke usædvanlig. Det samme sted kan være ment med Menuhah (Dom 20,43 Revised Version randnote), hvor King James Version læser "with ease," og Revised Version (British and American) "at their resting-place."

(2) En af sønnerne af Shobal, søn af horitten Se'ir (1 Mos 36,23; 1 Krøn 1,40), "navnefaderen" til en af de gamle stammer på Se'irs bjerg, som senere blev underkuet og indlemmet i Edom.

W. Ewing