Mandel

Hjemmehørende i Syrien og Israels land. I form, blomster og frugt ligner den ferskentræet. Dens blomster har en meget bleg rosa farve og kommer frem før bladene. Dens hebraiske navn, shaked, der betyder “vågen, hastende,” er givet den, fordi den sætter blomster så tidligt, almindeligvis i februar og undertiden endda i januar. I Præd 12,5 omtales den sandsynligvis som et billede på den hast, hvormed alderdommen kommer. Der er dog andre, som stadig fastholder den gamle fortolkning her. “Mandeltræet bærer sine blomster midt om vinteren, på en nøgen, bladløs stamme, og disse blomster (rødlige eller kødfarvede i begyndelsen) ser på det tidspunkt, hvor de falder, nøjagtigt ud som hvide snefnug. På den måde er mandelblomsten et meget passende symbol på alderdommen, med dens sølvhår og dens vinterlige, tørre, golde, ufrugtbare tilstand.” I Jer 1,11 “Jeg ser en stav af et mandeltræ [shaked] ... for jeg vil haste [shaked] med mit ord for at udføre det” bruges ordet som et symbol på hurtighed. Jakob ønskede, at hans sønner (1 Mos 43,11) skulle tage noget af landets bedste frugter med sig til Egypten, mandler osv., som gave til Josef, sandsynligvis fordi dette træ ikke var hjemmehørende i Egypten. Arons stav bar mandler (4 Mos 17,8; Hebr 9,4). Moses fik besked på at lave visse dele af lysestagen til arken som udskåret arbejde “som mandler” (2 Mos 25,33, 34). Det hebraiske ord luz, der i KJV er oversat “hassel” (1 Mos 30,37), gengives i RV med “mandel.” Det er sandsynligt, at luz betegner den vilde mandel, mens shaked betegner den dyrkede sort.