Mandel

På engelsk: Almond

Easton's Bible Dictionary

Hjemmehørende i Syrien og Israels land. I form, blomster og frugt ligner den ferskentræet. Dens blomster har en meget bleg rosa farve og kommer frem før bladene. Dens hebraiske navn, shaked, der betyder “vågen, hastende,” er givet den, fordi den sætter blomster så tidligt, almindeligvis i februar og undertiden endda i januar. I Præd 12,5 omtales den sandsynligvis som et billede på den hast, hvormed alderdommen kommer. Der er dog andre, som stadig fastholder den gamle fortolkning her. “Mandeltræet bærer sine blomster midt om vinteren, på en nøgen, bladløs stamme, og disse blomster (rødlige eller kødfarvede i begyndelsen) ser på det tidspunkt, hvor de falder, nøjagtigt ud som hvide snefnug. På den måde er mandelblomsten et meget passende symbol på alderdommen, med dens sølvhår og dens vinterlige, tørre, golde, ufrugtbare tilstand.” I Jer 1,11 “Jeg ser en stav af et mandeltræ [shaked] ... for jeg vil haste [shaked] med mit ord for at udføre det” bruges ordet som et symbol på hurtighed. Jakob ønskede, at hans sønner (1 Mos 43,11) skulle tage noget af landets bedste frugter med sig til Egypten, mandler osv., som gave til Josef, sandsynligvis fordi dette træ ikke var hjemmehørende i Egypten. Arons stav bar mandler (4 Mos 17,8; Hebr 9,4). Moses fik besked på at lave visse dele af lysestagen til arken som udskåret arbejde “som mandler” (2 Mos 25,33, 34). Det hebraiske ord luz, der i KJV er oversat “hassel” (1 Mos 30,37), gengives i RV med “mandel.” Det er sandsynligt, at luz betegner den vilde mandel, mens shaked betegner den dyrkede sort.

International Standard Bible Encyclopedia

a'-mund: (1) shaqedh, 1 Mos 43,11; 4 Mos 17,8, osv. Ordet shaked kommer fra en hebraisk rod, der betyder at "våge" eller "vente." I Jer 1,11; Jer 1,12 er der et ordspil: "Og jeg sagde: Jeg ser en gren af et mandeltræ (shaqedh). Da sagde Jahve til mig: Du har set rigtigt; for jeg vil våge (shoqedh) over mit ord for at udføre det." (2) luz; King James Version hassel, 1 Mos 30,37; lauz er det moderne arabiske navn for "mandel"--Luz var det gamle navn på Betel (se dette).

1. Mandeltræet:

Mandeltræet nævnes i Præd 12,5, hvor det i beskrivelsen af alderdommen hedder, at "mandeltræet blomstrer." Henvisningen sigter sandsynligvis til alderdommens hvide hår. Et mandeltræ i fuldt flor på en fjern bjergside har en vis lighed med et hoved med hvidt hår.

2. En mandelstav:

Der henvises til en mandelstav i 1 Mos 30,37, hvor "Jakob tog friske grene af poppel, af mandeltræ (luz) og af platan; og han skrællede hvide striber i dem" som et middel til at sikre sig "ringstribede, brogede og plettede" lam og gedekid--en fremgangsmåde, der uden tvivl byggede på gammel folketro. Arons stav, som skød knopper (4 Mos 17,2; 4 Mos 17,3), var en mandelstav. Se også Jer 1,11, omtalt ovenfor.

3. Blomsterne:

Mandelblomsterne nævnes i 2 Mos 25,33; 2 Mos 37,19 f, osv. "Bægre formet som mandelblomster på én gren, en knop (dvs. en knude) og en blomst," er den beskrivelse, der gives af dele af de hellige lysestager. Det er usikkert, hvad der præcist var ment--det mest sandsynlige er, som Dillmann har foreslået, at bægeret var formet efter mandelblomstens bæger. Se lysestage.

4. Frugten:

Israel pålagde sine sønner (1 Mos 43,11) at medbringe mandler som en del af deres gave til Josef i Egypten. Israels land er et land, hvor mandlen trives, mens den i Egypten synes at have været usædvanlig. Mandler anses i dag for en delikatesse; de spises saltede eller stødt til en masse med sukker, ligesom den velkendte tyske marcipan.

Mandlen er Amygdalus communis (N.O. Rosaceae), et træ, der minder meget om ferskentræet. Den almindelige sort bliver op til 25 fod høj (ca. 7,5 m) og frembringer en rig blomstring, som viser sig før bladene; i Israels land står den i fuldt flor i slutningen af januar eller begyndelsen af februar; den er forårets forbud. Denne tidlige blomstring antages at være oprindelsen til navnet shaqedh, som rummer tanken om "tidlig." De store mængder mandeltræer i fuldt flor i nogle dele af landet udgør et meget smukt og slående syn. Blomstringen hos nogle sorter er på lidt afstand næsten rent hvid; andre steder er den fine lyserøde farve, som altid findes på kronbladenes indre del, spredt nok til at give hele blomsten et lyserødt skær. Frugten er en stenfrugt med en tør, fibrøs eller træagtig skal, som deler sig i to halvdele, når frugten modnes. Den almindelige vilde sort udvikler en kerne, som er bitter på grund af tilstedeværelsen af et stof kaldet amygdalon, som igen frembringer blåsyre (hydrocyansyre). Unge træer podes med stiklinger fra den søde sort eller okuleres med abrikos, fersken eller blomme.

E. W. G. Masterman

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).