Mandkøn

mal

(1) zakhar, zakhar, zakhur (roden betyder "at rage frem", "at være fremtrædende", her en fysiologisk kønsforskel, ligesom neqebhah, "hunkøn", se dette);

(2) 'ish, bogstaveligt "mand";

(3) ved omskrivning, kun i Samuels- og Kongebøgerne, mashtin beqir; ouron pros toichon, som Revised Version (britisk og amerikansk) eufemistisk gengiver med "drengebarn" (1 Sam 25,22; 1 Sam 25,34; 1 Kong 14,10)):

Gesenius har med rette påpeget, at dette udtryk betegner unge drenge, som endnu ikke går med tøj, og for hvem ovenstående beskrivelse er præcis, mens den ikke passer på voksne, selv i det moderne Orienten. Det ved vi fra Herodots udsagn ii.35, der handler om Egypten, og fra Dom 3,24; 1 Sam 24,3. Græsk oversætter disse ord med arsen, arrhen, mens 1 Makk 5,28.51 har adjektivet arsenikos.

Ovenstående ord (med undtagelse af udtrykket mashtin beqir) bruges i flæng om dyr og mennesker, f.eks. "Af alle rene dyr skal du tage syv og syv med dig, hannen ('ish) og dens hun, også af himlens fugle syv og syv, han (zakhar) og hun" (1 Mos 7,2; 1 Mos 7,3). Der blev skelnet omhyggeligt mellem han- og hundyr i reglerne om offer; ved nogle ofre var kun hanner tilladt, ved andre var hunner tilladt sammen med hannerne (3 Mos 3,6). Den samme skelnen blev gjort ved værdiansættelsen af de forskellige køn (1 Mos 32,14; 1 Mos 32,15; 3 Mos 27,5). Visse præstelige andele måtte levitterne eller Arons mandlige efterkommere spise, mens kvinder ikke måtte tage del i det samme (4 Mos 18,10; 4 Mos 18,11).

Som regel foretrak jødiske forældre (som det nu er almindeligt i Orienten) drengebørn frem for døtre. Det ses af ønsket om mandligt afkom (1 Sam 1,8-18) og af løsesummen, der blev betalt for førstefødte sønner til Jahve (2 Mos 13,12; Luk 2,23). Det var forbeholdt Det Nye Testamente at forkynde kønnenes lighed, ligesom det gør med menneskers racer og vilkår: "Der kan hverken være jøde eller græker, der kan hverken være træl eller fri, der kan ikke være mand og kvinde; for I er alle ét menneske i Kristus Jesus" (Gal 3,28).

Se WOMAN.

Blandt de fremtrædende synder hos orientalske folk, "folkenes vederstyggeligheder, som Jahve drev bort foran Israels børn", var en af de groveste sodomi, som Guds folk gentagne gange advares imod. Det græske udtryk for den, der er hengiven til denne last, er et sammensat substantiv, arsenokoites, bogstaveligt "den, der ligger med mand", den, der misbruger sig selv med mænd, sodomitten (1 Kor 6,9), mens det hebraiske qadhesh bogstaveligt betyder den (mandlige) hengivne til vellystig og tøjlesløs afgudsdyrkelse (5 Mos 23,17; 1 Kong 14,24; 1 Kong 15,12; 1 Kong 22,46; 2 Kong 23,7; Job 36,14).

H. L. E. Luering