Martyr

Easton's Bible Dictionary

En, der vidner om sandheden og lider døden for Kristi sag (ApG 22,20; Åb 2,13; 17,6). I denne forstand var Stefanus den første martyr. Det græske ord, som sådan gengives her, oversættes i alle andre tilfælde med “vidne.”

I en retssal (Matt 18,16; 26,65; ApG 6,13; 7,58; Hebr 10,28; 1 Tim 5,19).

Som om en, der aflægger vidnesbyrd om sandheden af det, han har set eller kendt (Luk 24,48; ApG 1,8, 22; Rom 1,9; 1 Thess 2,5, 10; 1 Joh 1,2).

International Standard Bible Encyclopedia

mar'-ter (martus, æolisk martur): En, der giver agt, og således et "vidne," sådan oversat i talrige passager, både om en, der aflægger vidnesbyrd, og også om en, der er tilskuer til noget (se WITNESS). I King James Version gengivet "martyr" i ApG 22,20, "din martyr Stefanus"; og Åb 2,13, "Antipas, min trofaste martyr"; også 17,6, "blodet af Jesu martyrer," hvor alene American Standard Revised Version bevarer "martyrer." Disse 3 passager er begyndelsen på brugen af ordet "martyr" om sådanne vidner, som var trofaste indtil døden, dets ensartede moderne brug.

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).