Massa og Meriba

mas'-a, mer'-i-ba (maccah umeribhah, "prøvelse og strid"; peirasmos kai loidoresis): Disse navne forekommer sammen anvendt om ét sted kun i 2 Mos 17,7; de står dog parallelt i 5 Mos 33,8; Sl 95,8. I alle andre tilfælde holdes de adskilt som tilhørende to særskilte fortællinger. Sammenstillingen her kan skyldes en sammensmeltning af kilderne. Det er naturligvis ikke umuligt, at det dobbelte navn blev givet af den anførte grund, selv om stedet andre steder (5 Mos 6,16; 5 Mos 9,22) omtales som Massa.

1. Første tilfælde:

Denne scene henlægges i 2 Mos 17,1 til REFIDIM (se dette) og i 17,6 til HOREB (se dette). Den ligger nær begyndelsen af ørkenvandringerne. Under mangel på vand knurrer og klager folket. Moses, der appellerer til Gud, får at vide, hvad han skal gøre. Han tager Israels ældste med sig og slår med sin stav på klippen, som Herren står på ved Horeb; da strømmer der vand frem, og folket drikker. Her er Moses alene Guds redskab. Der er ingen antydning af skyld hos ham. Han kaldte stedet Massa og Meriba på grund af Israels børns strid og fordi de fristede Herren (17,7). På en måde, som ikke angives, satte Gud her og ved Meriba levitterne på prøve (5 Mos 33,8).

2. Andet tilfælde:

Den anden fortælling beskriver, hvad der skete ved Kadesh (dvs. "Kadesh-Barnea"), da ørkenvandringerne næsten var forbi (4 Mos 20,1-13). Vandstrømmen fra den berømte kilde var af en eller anden grund ophørt. I deres nød blev folket utålmodigt og vrantent. Ved indgangen til åbenbaringsteltet modtog Moses og Aron Herrens anvisninger. I sin irettesættende tale til folket syntes Moses at ophøje sig selv og sin bror; og i stedet for at tale til klippen, som Gud havde befalet, slog han den to gange med sin stav. Vandstrømmen blev straks genoprettet; men Moses og Aron blev hårdt straffet, fordi de ikke helligede Gud for Israels børns øjne. "Meribas vande" var det navn, der blev givet denne stridsscene. Hændelsen omtales i 4 Mos 20,24 og 5 Mos 32,51 (merobhath qadhesh, KJV "Meribah-Kadesh", RV (britisk og amerikansk) "Meribah of Kadesh"). I Sl 81,7 fremstår Gud som den, der prøvede Israel her. Israels synd og den deraf følgende ulykke for Moses hentydes der til i Sl 106,32.

Stedet forekommer i Ez 47,19; Ez 48,28 som liggende på Israels lands sydlige grænse, i det første sted som "Meriboth-kadesh", i det andet som "Meribath-kadesh" (Meriboth = flertal; Meribath = "status constructus ental"), hvor den angivne position er `Ain Qadis, "Kadesh-Barnea".

I 5 Mos 33,2 kunne vi ved en lille tekstændring læse meribhoth qadhesh i stedet for meribhebhoth qodhesh. Det giver en bedre mening.

W. Ewing