Stefanus

En af de syv diakoner, som blev en forkynder af evangeliet. Han var den første kristne martyr. Hans personlige karakter og historie er nedskrevet i ApG 6. “Han faldt i søvn” med en bøn for sine forfølgere på læberne (7,60). Fromme mænd bar ham til hans grav (8,2).

Det var ved fødderne af den unge farisæer, Saulus fra Tarsus, at de, som stenede ham, lagde deres klæder (jf. 5 Mos 17,5-7), før de begyndte deres grusomme arbejde. Den scene, som Saulus dengang var vidne til, og de ord, han hørte, synes at have gjort et dybt og varigt indtryk på hans sind (ApG 22,19, 20).

Stefanus’ tale for den jødiske hersker er det første forsvar for evangeliets universalitet som et budskab til hedninger såvel som til jøder. Det er den længste tale i Apostlenes Gerninger, og den får en fremtrædende plads som et forsvar.