Marv

mar'-o (moach, chelebh, shiqquy, machah, "at gøre fed", "at smøre"; muelos): Marv nærer og styrker knoglerne; den siges at fugte knoglerne: "Marven (moach) i hans knogler er fugtet" (Job 21,24). Frygten for Jahve "skal være sundhed for din navle og marv (shiqquy, randnote "forfriskning, hebraisk fugtning") for dine knogler" (Ordsp 3,8). Således bruges udtrykket billedligt om de ting, som alene kan mætte sjælen: "Min sjæl skal mættes som med marv (chelebh, "fedt") og fedme" (Sl 63,5); "På dette bjerg skal Hærskarers Jahve gøre et gæstebud for alle folk, et gæstebud med fede retter, et gæstebud med vin på bærmen, med fede retter fulde af marv (memuchayim, participium, flertal, Pual af machah), med vin på bærmen, velklaret" (Es 25,6). I Hebræerbrevet taler forfatteren om Guds ord, som er "levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd og trænger igennem, så det skiller sjæl og ånd, både led og marv" (Hebr 4,12).

H. L. E. Luering