Massa
Easton's Bible Dictionary
En opløftelse, gave, en af Ismaels sønner, grundlæggeren af en arabisk stamme (1 Mos 25,14); en nomadestamme, der boede i den arabiske ørken hen imod Babylonien.
Easton's Bible Dictionary
Massa (Massah)
Prøvelse, fristelse, et navn givet til det sted, hvor israelitterne ved deres knurren på grund af mangel på vand vakte Jehovas vrede imod sig. Det kaldes også Meriba (2 Mos 17,7; 5 Mos 6,16; Sl 95,8, 9; Hebr 3,8).
International Standard Bible Encyclopedia
mas'-a (massa', "byrde"): Efterkommer af Abraham gennem Ismael (1 Mos 25,14; 1 Krøn 1,30). Hans folk kan være Ptolemæus' Masani, som havde Østarabien nær Babylon som deres bosted. Randlæsningen i overskriften til Ordsp 31 omtaler Lemuel som konge af Massa. Hvis den læsemåde accepteres, synes det, at en stamme og sandsynligvis et sted blev opkaldt efter Ismaels efterkommer. Læsemåden er dog tvivlsom, for dér hvor udtrykket forekommer igen i Ordsp 30 (Revised Version (British and American)), ser det ud til at være en glosse.
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).