Kadesh

Hellig, eller Kadesh-Barnea, hellig ørken for omvandring, et sted ved den sydøstlige grænse af Israels land, omkring 165 miles fra Horeb. Det lå i »ørkenen« eller »Zins ørken« (1 Mos 14,7; 4 Mos 13,3-26; 14,29-33; 20,1; 27,14), ved Edoms grænse (20,16). Fra dette sted sendte Moses, i overensstemmelse med folkets ønske, »tolv spejdere« ud for at udspejde landet. Efter at have undersøgt det i alle dets egne bragte spejderne en dårlig beretning tilbage; kun Josva og Kaleb gav en god beretning om landet (13,18-31). Påvirket af den nedslående beretning opgav folket alt håb om at komme ind i det lovede land. De blev en betydelig tid ved Kadesh. På grund af deres vantro blev de af Gud dømt til at vandre i 38 år i ørkenen. De drog fra Kadesh ind i Parans ørkener, »ad vejen til Det Røde Hav« (5 Mos 2,1). (Én teori er, at de i disse 38 år forblev i og omkring Kadesh.)

Ved slutningen af disse år med omvandringer blev stammerne for anden gang samlet ved Kadesh. Under deres ophold her på dette tidspunkt døde Mirjam og blev begravet. Her knurrede folket over mangel på vand, ligesom deres forfædre tidligere havde gjort ved Refidim; og Moses, irriteret over deres bebrejdelser, »slog klippen to gange med sin stav« i stedet for at »tale til klippen for deres øjne«, sådan som Herren havde befalet ham (jf. 4 Mos 27,14; 5 Mos 9,23; Sl 106,32, 33). På grund af denne handling, som også Aron var indblandet i, skulle ingen af dem få lov til at sætte sin fod i det lovede land (4 Mos 20,12, 24). Edoms konge ville ikke give dem lov til at drage videre gennem sit område, og derfor begyndte de en march mod øst og »kom til bjerget Hor« (20,22).

Dette sted er blevet identificeret med ‘Ain el-Kadeis, omkring 12 miles øst-sydøst for Be’ersheba.

Hellig, eller Kadesh-Barnea, hellig ørken for omvandring, et sted ved den sydøstlige grænse af Israels land, omkring 165 miles fra Horeb. Det lå i »ørkenen« eller »Zins ørken« (1 Mos 14,7; 4 Mos 13,3-26; 14,29-33; 20,1; 27,14), ved Edoms grænse (20,16). Fra dette sted sendte Moses, i overensstemmelse med folkets ønske, »tolv spejdere« ud for at udspejde landet. Efter at have undersøgt det i alle dets egne bragte spejderne en dårlig beretning tilbage; kun Josva og Kaleb gav en god beretning om landet (13,18-31). Påvirket af den nedslående beretning opgav folket alt håb om at komme ind i det lovede land. De blev en betydelig tid ved Kadesh. På grund af deres vantro blev de af Gud dømt til at vandre i 38 år i ørkenen. De drog fra Kadesh ind i Parans ørkener, »ad vejen til Det Røde Hav« (5 Mos 2,1). (Én teori er, at de i disse 38 år forblev i og omkring Kadesh.)

Ved slutningen af disse år med omvandringer blev stammerne for anden gang samlet ved Kadesh. Under deres ophold her på dette tidspunkt døde Mirjam og blev begravet. Her knurrede folket over mangel på vand, ligesom deres forfædre tidligere havde gjort ved Refidim; og Moses, irriteret over deres bebrejdelser, »slog klippen to gange med sin stav« i stedet for at »tale til klippen for deres øjne«, sådan som Herren havde befalet ham (jf. 4 Mos 27,14; 5 Mos 9,23; Sl 106,32, 33). På grund af denne handling, som også Aron var indblandet i, skulle ingen af dem få lov til at sætte sin fod i det lovede land (4 Mos 20,12, 24). Edoms konge ville ikke give dem lov til at drage videre gennem sit område, og derfor begyndte de en march mod øst og »kom til bjerget Hor« (20,22).

Dette sted er blevet identificeret med ‘Ain el-Kadeis, omkring 12 miles øst-sydøst for Be’ersheba.