Kadesh-Barnea

ka'-desh-bar'-ne-a (qadhesh barnea`; Kades): Nævnt 10 gange; kaldes også blot "Kadesh". Navnet betyder måske "det hellige sted i vandringsørkenen". Der findes henvisninger til Kadesh i den tidlige historie. Ved En-Mishpat ("det samme er Kadesh") slog Kedorlaomer og hans forbundsfæller amalekitten og amoritten. Abraham boede nær Kadesh, og det var ved Beer-Lahaj-Ro'i mellem Kadesh og Bered, at Jahves engel viste sig for Hagar (1 Mos 14,7; 1 Mos 16,14; 1 Mos 20,1). Det var en vigtig lejr for israelitterne under deres vandringer og synes at have været deres hovedkvarter i 38 år (5 Mos 1,2; 5 Mos 2,14; Judit 5,14). Dér fandt de hjemvendende spejdere lejren (4 Mos 13,26); dér døde Mirjam og blev begravet (4 Mos 20,1); derfra blev sendebud sendt til Edoms konge (4 Mos 20,14; Dom 11,16). Dér gjorde folket oprør på grund af manglen på vand, og Moses bragte vand frem af klippen (4 Mos 20,2); derfor blev det kaldt Meribath- eller Meriboth-Kadesh (4 Mos 27,14; Ez 47,19; Ez 48,28). Det lå i Zins ørken (4 Mos 20,1; 4 Mos 33,36; 4 Mos 33,37) i amoritternes bjergland (5 Mos 1,19), 11 dagsrejser fra Horeb, ad vejen til Se'irs bjerg (5 Mos 1,2), "yderst" ved Edoms grænse (4 Mos 20,16) og ved Judas sydgrænse, sandsynligvis det sydøstlige hjørne (Ez 47,19; jf. Judit 19). Se Cobern, Homiletic Review, april og maj 1914.

S. F. Hunter