Melita

(ApG 27,28), en ø i Middelhavet, det moderne Malta. Her forliste det skib, som Paulus blev ført med som fange til Rom. Bugten, hvor det forliste, bærer nu navnet “St. Paul’s Bay”, “en vis vig med en strand.” Den er omkring 2 miles dyb og 1 bred, og hele stedets fysiske beskaffenhed svarer til beskrivelsen af skibbruddet i ApG 28. Den blev oprindeligt koloniseret af fønikere (“barbarer,” 28,2). Den kom i grækernes besiddelse (736 f.Kr.), fra hvem den blev taget af kartagerne (528 f.Kr.). I 242 f.Kr. blev den erobret af romerne og blev på tidspunktet for skibbruddet styret af en romersk propretor (ApG 28,7). Siden 1800, da den franske garnison overgav sig til den engelske styrke, har den været et britisk lydland. Øen er omkring 17 miles lang og 9 bred og omkring 60 i omkreds. Efter et ophold på tre måneder på denne ø, hvor “barbarerne” viste dem ikke ringe venlighed, skaffede Julius sig selv og sit selskab passage på et andet alexandrinsk kornskib, som havde overvintret på øen, og i det fortsatte de deres rejse til Rom (ApG 28,13, 14).