Menighedens bjerg

(har-mo`edh Es 14,13): Profeten har skildret den ophidselse, der vækkes i Sheol, da den engang mægtige konge af Babylon stiger ned i skyggernes verden, og nu fremhæver han selv kontrasten mellem monarkens tidligere hovmodige pral og hans nuværende svage og håbløse tilstand: “Du sagde i dit hjerte: Jeg vil stige op til himlen, jeg vil ophøje min trone over Guds stjerner; og jeg vil sidde på menighedens bjerg, i det yderste nord.” I stedet føres han ned “til gravens yderste dyb” (Es 14,15). Med “menighedens bjerg” (mødets eller forsamlingens bjerg) menes tydeligvis gudernes tænkte Olymp på en høj, nordlig tinde. Kongen pralede af, at han ville tage bolig hos guderne i himlen; nu kastes han ned i Sheols dyb.

James Orr