Maon; maonitter

ma'-on, ma'-on-its, ma-o'-nits (ma`on; Septuaginta: Codex Vaticanus Maor, Maan; Codex Alexandrinus Maon):

(1) En by i Judas bjergland, nævnt sammen med Karmel og Zif (Jos 15,55). Den optræder igen som hjemsted for Nabal, den store fåreejer (1 Sam 25,2). I slægtslisten i 1 Krøn 1 står Maon som Shammais "søn" og Bet-Surs "far" (2,44.45). Det betyder tydeligvis, at Shammai var grundlæggeren af Maon. Omtrent en mile syd for el-Karmil, det gamle Karmel, ligger Tell Ma`in. Dette kan med sikkerhed identificeres med Maon, da navnenes rod-bogstaver er de samme. Det passer også til fortællingernes krav i andre henseender, idet det ligger nær Karmel, mens den omgivende ødemark stadig bruges som vidtstrakt græsningsland for talrige hjorde. I dette område, Maons ødemark, skjulte David sig, da hans opholdssted blev røbet for Saul af mændene fra Zif (1 Sam 23,24), og kun et rettidigt angreb fra filistrene udfriede ham af denne monarks hænder (1 Sam 23,27).

(2) (Madiam): Maon nævnes sammen med zidonierne og Amalek som nogle, der på et ikke nævnt tidspunkt havde undertrykt Israel (Dom 10,12). Septuagintas "Midjan" er af nogle forskere blevet accepteret som en genoprettelse af den oprindelige tekst, eftersom midjanitterne ellers forbliver unævnte. Men maonitterne er tydeligvis identiske med me'unitterne i 1 Krøn 4,41 (Revised Version), det hyrdefolk, der blev tilintetgjort af Hizkija. I 2 Krøn 20,1 må vi i King James Version, i stedet for "andre ved siden af ammonitterne", læse "nogle af me'unitterne", som forbundet med ammonitterne i slaget mod Joshafat. Også mod dem blev Uzzija hjulpet af Gud (2 Krøn 26,7). De regnes med blandt indbyggerne på Se'irs bjerg (2 Krøn 20,10; 2 Krøn 20,23), så der sigtes til en edomitisk stamme. Det er naturligt at forbinde dem med Ma`an, et sted på den store pilgrimsvej og nu en station på Damaskus-Hejaz-banen, sydøst for Petra. Det repræsenterer uden tvivl en gammel fæstning.

Maonitterne forekommer i listerne over dem, der vendte tilbage fra eksilet (Ezra 2,50, King James Version "Mehunim," Revised Version (British and American) "Meunim"; Neh 7,52, "Meunim"). Disse kan muligvis være efterkommere af fanger, der blev taget i Joshafats og Uzzijas krige, og som kan være blevet sat til ringe tjenesteopgaver ved tempeltjenesten.

W. Ewing