Mor

muth'-er ('em, "mor," "hundyr," "stammoder"; meter):

1. Hendes stilling i Det Gamle Testamente:

Forgæves leder vi i Skrifterne efter spor af den lave stilling, som kvinden indtager i mange østlige lande. Et falsk indtryk er blevet skabt af hendes nuværende stilling i Østen, især under muhammedansk herredømme. Hendes plads, som den skildres i Skrifterne, er en helt anden. Kvinder færdes dér på samme sociale plan som mænd. De indtager ofte ledende offentlige stillinger (2 Mos 15,20; Dom 4,4; 2 Kong 22,14). Kærligheden til afkom var dybt indlejret i hebraiske kvinders hjerte, og derfor blev moderskabet højt respekteret. Blandt patriarkerne indtager kvinder, og især mødre, en fremtrædende plads. Ved Rebekkas ægteskab synes hendes mor at have haft lige så meget at skulle have sagt som hendes far og Laban, hendes bror (1 Mos 24,28; 1 Mos 24,50; 1 Mos 24,53; 1 Mos 24,55). Jakob "adlød sin far og sin mor" (1 Mos 28,7), og hans mor var tydeligvis hans vigtigste rådgiver. Loven pålægger barnet at ære far og mor lige højt (2 Mos 20,12). Det barn, der slår far eller mor eller forbander en af dem, straffes med døden (2 Mos 21,15; 2 Mos 21,17). Den samme skæbne rammer den vanemæssigt ulydige (5 Mos 21,18-21).

Ét sted i Loven sættes moderen endda før faderen som genstand for barnlig ærefrygt (3 Mos 19,3). Salmisten skildrer den dybeste sorg som sorgen hos den, der sørger over sin mor (Sl 35,14). I hele Ordsprogenes Bog indskærpes sønners pligt til ærefrygt, kærlighed og lydighed mod deres mødre uophørligt. Den størst tænkelige trøst er den, hvormed en mor trøster sin søn (Es 66,13).

2. Stilling i Det Nye Testamente:

Og det, der gælder om Det Gamle Testamente, gælder lige så fuldt om Det Nye Testamente. Den samme høje type kvindelighed, den samme ærefrygt for ens mor, ses i begge bøger. Kristi fødsel løftede moderskabet til det højest mulige plan og idealiserede det for alle tider. Det sidste, Jesus gjorde på korset, var at betro sin mor til Johannes, "den elskede", som hans særlige arv. Hvad kvinden er i dag, hvad hun især er i sit moderskab, skylder hun helt den stilling, som Skrifterne har givet hende. Undertiden omtales stedmoderen som den virkelige mor (1 Mos 37,10). Undertiden omtales bedstemoderen eller en anden kvindelig slægtning på den måde (1 Mos 3,20; 1 Kong 15,10).

I overført betydning omtales nationen som en mor, og folket er hendes børn (Es 50,1; Jer 50,12; Hos 2,4; Hos 4,5). Store byer er også "mødre" (2 Sam 20,19; jf. Ga 4,26; 2 Esdras 10,7), og Job skildrer endda jorden sådan (Job 1,21).

Henry E. Dosker