Mord

Forsætligt mord blev skelnet fra uagtsomt manddrab og blev altid straffet med døden (4 Mos 35,16, 18, 21, 31; 3 Mos 24,17). Denne lov bygger i sit princip på den kendsgerning, at mennesket er skabt i Guds lighed (1 Mos 9,5, 6; Joh 8,44; 1 Joh 3,12, 15). Den mosaiske lov forbød enhver erstatning for mord eller benådning af morderen (2 Mos 21,12, 14; 5 Mos 19,11, 13; 2 Sam 17,25; 20,10). Der krævedes to vidner i enhver sag, der kunne medføre dødsstraf (4 Mos 35,19-30; 5 Mos 17,6-12). Hvis morderen ikke kunne findes, skulle den by, der lå nærmest mordstedet, sone den forbrydelse, der var begået (5 Mos 21,1-9). Også disse forbrydelser skulle straffes med døden: (1) at slå en forælder; (2) at forbande en forælder; (3) at kidnappe (2 Mos 21,15-17; 5 Mos 27,16).