Nabal

na'-bal (nabhal, "tåbelig" eller "ond"; Nabal): En velhavende mand fra Maon i Judas bjergland, ikke langt fra Hebron, ejer af mange får og geder, som han lod græsse omkring Karmel i samme område. Han var en grov og ond mand (1 Sam 25,2). Da David var flygtning for Saul, søgte han og hans følge tilflugt i Parans ørken, nær Nabals ejendom, og beskyttede dennes får og kvæg mod plyndrende beduiner. David mente, at der tilkom ham en vis godtgørelse for sådanne tjenester (1 Sam 25,15; 1 Sam 25,25), og derfor sendte han ved fåreklipningstiden--en anledning til store festligheder blandt fåreejere--10 af sine unge mænd til Nabal for at bede om gaver af mad til sig selv og sin lille skare af krigere. Nabal nægtede ikke blot enhver hjælp eller gave, men sendte fornærmende ord tilbage til David, hvorpå denne, som blev meget vred, besluttede at udrydde Nabal og hans husstand og sendte 400 mand af sted for at udføre sit forehavende. Abigail, Nabals hustru, en kvinde med vidunderlig skarpsindighed og klogskab såvel som stor skønhed, fik kendskab til sin mands opførsel og til Davids hensigter og skyndte sig med et stort forråd af levnedsmidler, lækkerier og vin af sted for at møde David og undskylde sin mands uvenlige ord og gerrighed; således lykkedes det hende at forpurre Israels kommende konges blodige og hævngerrige planer. Da hun vendte hjem, fandt hun sin mand midt i en stor fest ("som en konges fest"), beruset af vin, for drukken til at forstå, hvor snævert han var undsluppet Davids sværd. Næste morgen, da han var ædru og havde hørt sin hustrus beretning, blev han så overvældet af frygt, at han aldrig kom sig over chokket, men døde 10 dage senere (1 Sam 25,36-38). Da David hørte om hans død, sendte han bud efter Abigail, som kort efter blev en af hans hustruer.y Paulus) gør brug af udtryk og analogier hentet fra mysteriereligionerne; men så vidt vores nuværende vidnesbyrd rækker, kan vi ikke være enige i, at de hedenske kulter udøvede en central eller formende indflydelse på dem.

W. W. Davies