Kaleb
På engelsk: Caleb
Easton's Bible Dictionary
En hund.
En af Hezrons tre sønner af Judas stamme. Han kaldes også Kelubaj (1 Krøn 2,9). Hans efterkommere opregnes (18-20.42-49).
En “søn af Hur, Efratas førstefødte” (1 Krøn 2,50). Nogle vil læse hele passagen sådan: “Disse [dvs. listen i v. 42-49] var Kalebs sønner. Sønnerne af Hur, Efratas førstefødte, var Shobal osv.” Således ville Hur være navnet på sønnen og ikke faderen til Kaleb (v. 19).
Søn af Jefunne (4 Mos 13,6; 32,12; Jos 14,6, 14). Han var en af dem, som Moses sendte ud for at undersøge landet i det andet år efter udgangen af Egypten. Han var en af familieoverhovederne i Judas stamme. Han og Josva, Nuns søn, var de eneste to af hele gruppen, der opmuntrede folket til at drage op og tage landet i besiddelse, og de alene blev skånet, da der brød en plage ud, hvor de andre ti spejdere omkom (4 Mos 13; 14). Hele folket, der var blevet mønstret, fra tyve år og opefter, omkom i ørkenen undtagen disse to. Den sidste meddelelse, vi har om Kaleb, er, da han (da femogfirs år gammel) kom til Josva i lejren ved Gilgal, efter at folket havde taget landet i besiddelse, og mindede ham om det løfte, Moses havde givet ham; i kraft af dette gjorde han krav på en bestemt del af Kirjat-arbas land som sin arv (Jos 14,6-15; 15,13-15; 21,10-12; 1 Sam 25,2, 3; 30,14). Han kaldes en “kenizzit” i Jos 14,6, 14. Dette kan ganske enkelt betyde “søn af Kenez” (4 Mos 32,12). Nogle læser dog “Jefunne, Kenez’ søn,” som var en efterkommer af Hezron, søn af Peres, en sønnesøn af Juda (1 Krøn 2,5). Denne Kaleb kan muligvis være identisk med (2).
Kaleb gav tilsyneladende sit navn til en del af Sydlandet (1 Sam 30,14) i Juda, området mellem Hebron og Karmel, som var blevet tildelt ham. Da han overlod byen Hebron til præsterne som tilflugtsby, beholdt han det omkringliggende land (Jos 21,11, 12; jf. 1 Sam 25,3).
International Standard Bible Encyclopedia
ka'-leb (kalebh; i lyset af de beslægtede syriske og arabiske ord er betydningen ikke "hund", som er kelebh på hebraisk, men "rasende med hundegalskab"; Chaleb): Som person forekommer Kaleb, Jefunnes søn, i fortællingen om spejderne (4 Mos 13). Han repræsenterer Judas stamme som dens fyrste (4 Mos 13,6; jf. 4 Mos 13,2). Mens flertallet af de mænd, Moses sender ud, kommer tilbage med en dårlig beretning, er Kaleb og Hosea, eller Josva, Nuns søn, de eneste, der råder til at indtage det lovede land (4 Mos 13,30; 4 Mos 14,6). Derfor får kun disse to lov til at overleve (4 Mos 14,38; 4 Mos 32,12). Ved Josvas erobring og fordeling af landet minder Kaleb lederen om det løfte, Gud havde givet gennem Moses, og derfor får han Hebron som arv for sig selv og sine efterkommere (Jos 14,6-15), efter at have drevet anakitterne, som havde byen i besiddelse, bort derfra (Jos 15,14). I den parallelle beretning i Dom 1,8 ff. tilskrives fordrivelsen af Hebrons kana'anæiske indbyggere Juda (Dom 1,10). Begge beretninger er enige om at nævne Otniel, en yngre bror til Kaleb, som erobreren af Kirjat-Sefer eller Debir; som belønning får han Kalebs datter Aksa til hustru. Aksa får af sin far en del af Sydlandet; men på anmodning får hun et mere frugtbart område med øvre og nedre kilder (Jos 15,15-19; Dom 1,12-15).
I 1 Sam 30,14 er Kaleb uden tvivl navnet på en klan, som desuden adskilles fra Juda. Moderne forskere antager derfor, at Kaleb oprindelig var en uafhængig klan, som i historisk tid smeltede sammen med Juda. Da Kaleb kaldes søn af Kenaz (Dom 1,13) eller kenizzitten (4 Mos 32,12), mener man desuden, at kalebitterne oprindelig var forbundet med en edomitisk klan ved navn Kenaz (1 Mos 36,11), og at de kom ind i deres senere hjem i den sydlige del af Israels land fra syd. Deres vandring nordpå skulle da være afspejlet i fortællingen om spejderne.
I slægtstavlerne (1 Krøn 1) gøres Kaleb til en efterkommer af Juda gennem sin far Hesron. Han er bror til Jerahme'el og "far" til Hebron og til andre byer i Juda. (Kelubaj, 1 Krøn 9,9, er tilsyneladende identisk med Kaleb.)
Nabal, som David havde et sammenstød med, kaldes en kalebit, dvs. en, der hører til Kalebs hus (1 Sam 25,3).
Max. L. Margolis
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).