Kaleb

En hund.

En af Hezrons tre sønner af Judas stamme. Han kaldes også Kelubaj (1 Krøn 2,9). Hans efterkommere opregnes (18-20.42-49).

En “søn af Hur, Efratas førstefødte” (1 Krøn 2,50). Nogle vil læse hele passagen sådan: “Disse [dvs. listen i v. 42-49] var Kalebs sønner. Sønnerne af Hur, Efratas førstefødte, var Shobal osv.” Således ville Hur være navnet på sønnen og ikke faderen til Kaleb (v. 19).

Søn af Jefunne (4 Mos 13,6; 32,12; Jos 14,6, 14). Han var en af dem, som Moses sendte ud for at undersøge landet i det andet år efter udgangen af Egypten. Han var en af familieoverhovederne i Judas stamme. Han og Josva, Nuns søn, var de eneste to af hele gruppen, der opmuntrede folket til at drage op og tage landet i besiddelse, og de alene blev skånet, da der brød en plage ud, hvor de andre ti spejdere omkom (4 Mos 13; 14). Hele folket, der var blevet mønstret, fra tyve år og opefter, omkom i ørkenen undtagen disse to. Den sidste meddelelse, vi har om Kaleb, er, da han (da femogfirs år gammel) kom til Josva i lejren ved Gilgal, efter at folket havde taget landet i besiddelse, og mindede ham om det løfte, Moses havde givet ham; i kraft af dette gjorde han krav på en bestemt del af Kirjat-arbas land som sin arv (Jos 14,6-15; 15,13-15; 21,10-12; 1 Sam 25,2, 3; 30,14). Han kaldes en “kenizzit” i Jos 14,6, 14. Dette kan ganske enkelt betyde “søn af Kenez” (4 Mos 32,12). Nogle læser dog “Jefunne, Kenez’ søn,” som var en efterkommer af Hezron, søn af Peres, en sønnesøn af Juda (1 Krøn 2,5). Denne Kaleb kan muligvis være identisk med (2).

Kaleb gav tilsyneladende sit navn til en del af Sydlandet (1 Sam 30,14) i Juda, området mellem Hebron og Karmel, som var blevet tildelt ham. Da han overlod byen Hebron til præsterne som tilflugtsby, beholdt han det omkringliggende land (Jos 21,11, 12; jf. 1 Sam 25,3).