Får

Findes i forskellige varianter. Sandsynligvis var Abrahams og Isaks hjorde af den vilde art, som endnu findes i bjergområderne i Persien og Kurdistan. Efter udgangen af Egypten, og som følge af kontakt med de omgivende folkeslag, blev andre arter uden tvivl indført i Israels folks hjorde. De nævnes ofte i Skriften. En hyrdes omsorg for sin hjord bruges som billede på Guds omsorg for sit folk (Sl 23,1, 2; 74,1; 77,20; Es 40,11; 53,6; Joh 10,1-5, 7-16).

“Fårene i Israels land har længere hoveder end vores, og deres haler er fra 5 tommer brede på det smalleste sted til 15 tommer på det bredeste; vægten svarer dertil og ligger almindeligvis mellem 10 og 14 pund, men kan undertiden nå op på 30 pund. Halerne er i sandhed enorme fedtmasser” (Geikie’s Holy Land osv.). Halen var uden tvivl den “fedthale”, der så ofte omtales i de levitiske ofre (2 Mos 29,22; 3 Mos 3,9; 7,3; 9,19). Fåreklipningen var som regel en anledning til stor fest (1 Mos 31,19; 38,12, 13; 1 Sam 25,4-8, 36; 2 Sam 13,23-28).