Nadab
Frisindet, gavmild.
Den ældste af Arons fire sønner (2 Mos 6,23; 4 Mos 3,2). Han blev sammen med sine brødre og deres far indviet som præster for Herren (2 Mos 28,1). Senere omkom han sammen med Abihu for synden at bringe fremmed ild på brændofferalteret (3 Mos 10,1, 2; 4 Mos 3,4; 26,60).
Søn og efterfølger af Jeroboam, Israels konge (1 Kong 14,20). Mens han sammen med hele Israel var optaget af at belejre Gibbeton, en by i det sydlige Dan (Jos 19,44), udbrød en sammensværgelse i hans hær, og han blev dræbt af Ba’sha (1 Kong 15,25-28), efter en regeringstid på to år (955-953 f.Kr.). Mordet på Nadab blev efterfulgt af mordet på hele hans hus, og således uddøde denne store efraimitiske familie (1 Kong 15,29).
En af Shammajs sønner i Judas stamme (1 Krøn 2,28, 30).
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).