Nanaea

na-ne'-a (Nanaia; King James Version Nanea): En kvindelig guddom, dyrket af assyrerne, babylonierne og perserne og andre asiatiske folk; babyloniernes Nana eller Nanai, kendt som "Babylons frue". Navnet betyder "den ubesmittede" og repræsenterede sandsynligvis oprindeligt naturens frugtbare kræfter (genetrix), og som sådan var hun solgudens ledsager. Hun blev identificeret med Ishtar i Assyrien og Astarte i Fønikien, af grækerne som Afrodite (Clement af Alexandria Protr., 19), men undertiden som Artemis, jægerinden (Paus. iii.16,8; Plut. Artax. xxvii). Strabon (xv. 733) identificerer hende med Anaitis (equalsAnahita), den asiatiske Artemis. Hun var romernes Venus, men undertiden deres Diana. Der findes mange varianter af navnet: Anaea (Strabon xvi.738), Aneitis (Plut. Artax. xxvii), Tanais (Clement af Alexandria, loc. cit.), også Tanath, undertiden i fønikiske indskrifter, Tanata, Anta (egyptisk). I 2 Makk 1,13 ff gives en opdigtet beretning om Antiochus Epifanes' død i et tempel for Nanaea i Persien ved forræderi fra Nanaeas præster. Den offentlige skat blev ofte anbragt i Nanaeas tempel; den var Epifanes ivrig efter at sikre sig under påskud af at gifte sig med gudinden og modtage pengene som medgift. Præsterne kastede store sten "som tordenkiler" ned ovenfra, dræbte kongen og hans følge og huggede derefter hovederne af dem. Men 1 Makk 1 ff, som er mere pålidelig, giver en anden beretning om Epifanes' død efter et forsøg på at plyndre et rigt tempel i Elymais. Beretningen i 2 Makk 1,13 ff må, hvad Epifanes angår, være ren legende, men kan være blevet foranlediget eller farvet af historien om Antiochus den Stores død, han som mødte sin død, mens han plyndrede et Belus-tempel nær Elymais (Strabon xvi.l.18; Diod. Sic. 573; Justin, xxxii.2). Det Nanaea-tempel, der omtales i 2 Makk 1,13 ff, kan identificeres med Artemis' (Polyb. xxxi.11; Josefus, Ant, XII, ix, 1) eller Afrodites (Appian, Syriac. 66; Rawlinson, Speaker's Comm.).

S. Angus