Natanael

na-than'-a-el (Nathanael):

(1) En af de "anførere over tusinder", som forsynede levitterne med meget kvæg til Josijas påske (1 Esdras 1,9), svarer til "Netanel" i 2 Krøn 35,9.

(2) (Nathanaelos, Codex Vaticanus og Alexandrinus udelader): En af præsterne, der havde giftet sig med en "fremmed kvinde" (1 Esdras 9,22), svarer til "Netanel" i Ezra 10,22.

(3) En forfader til Judit (Judit 8,1).

(4) En af de tolv apostle. Se næste artikel.

(nethan'el, "Gud har givet"; Nathanael): Natanael, som sandsynligvis var fisker, hørte hjemme i Kana i Galilæa (Joh 21,2). Ifølge "De tolv apostles genealogier" (jf. Budge, Contendings of the Apostles, II, 50) var Natanael den samme som Simon, Kleopas' søn, og var en af de tolv. Han var blandt dem, der mødte og talte med Jesus under Johannes Døbers forkyndelse ved Betania på den anden side af Jordan (jf. Joh 1,28). Af den måde, Filip indbød ham på (Joh 1,45), er det tydeligt, at Natanael var velbevandret i den gamle Skrift, og at også hos ham havde Johannes' forkyndelse vakt en vis forventning. Hans svar til Filip: "Kan noget godt komme fra Nazaret?" (Joh 1,46), skyldtes ikke stedets dårlige ry, men dets ringe ubetydelighed og velkendthed i Natanaels øjne. På dette spørgsmål gav Filip ikke noget direkte svar, men svarede: "Kom og se." Det var det svar, der passede bedst til manden og anledningen; det appellerede til Natanaels redelighed og oprigtige hensigt. Han reagerede ædelt på kaldet, og da han nærmede sig Jesus, blev han modtaget med ordene: "Se, sandelig en israelit, i hvem der ikke er svig!" (Joh 1,47). Det var en hyldest til den hjertets enkelthed, som satte ham i stand til at overvinde sin første fordom. Den samme ærlighed og åbenhed prægede Natanaels efterfølgende samtale med Jesus, som det fremgår af hans spørgsmål: "Hvorfra kender du mig?" (Joh 1,48). Jesu svar var ikke, hvad han ventede. Det drejede sig om den tid, han havde tilbragt under figentræet, uden tvivl knælende i stille bøn og fællesskab med Gud, og det kaldte alle den times hellige håb og længsler frem i hans sind. Det lærte ham, at her var én, som straks læste hans hjertes inderste hemmeligheder, og som selv var det ideal, han søgte; og det fremkaldte hos ham bekendelsen: "Rabbi, du er Guds Søn; du er Israels konge" (Joh 1,49).

Selv om Natanael kun nævnes ved navn én gang mere i Det Nye Testamente, hvor han er en af de syv, der var vidner til den opstandne Jesu åbenbarelse ved Tiberias Sø (Joh 21,2), er det tydeligt, at Natanaels forbindelse og fællesskab med Jesus må have været langt tættere, end disse to hændelser ville få os til at antage. Derfor har man forsøgt at identificere ham med andre personer i Det Nye Testamente; den mest almindeligt accepterede er Bartolomæus (jf. BARTHOLOMEW). De vigtigste argumenter til støtte for denne identifikation er:

(1) Natanael nævnes aldrig af synoptikerne, og Bartolomæus nævnes aldrig af Johannes, som desuden antyder, at Natanael var en af de tolv disciple (jf. Joh 20,24-26; Joh 21,2);

(2) hos synoptikerne er Filip nært forbundet med Bartolomæus (jf. apostellisterne), og hos Johannes med Natanael (jf. Joh 1,45 ff.);

(3) den kendsgerning, at de fleste af de andre apostle bærer to navne. Der fremføres også argumenter for at identificere ham med Simon Kananæeren (jf. SIMON). Natanael er også blevet identificeret med Matthæus og Mattbias (på grundlag af ligheden i navnenes betydning), med Johannes, Zebedæus' søn, med Stefanus og endda med Paulus.

C. M. Kerr