Ashtoret

Fønikernes månegudinde, som repræsenterede det passive princip i naturen, deres vigtigste kvindelige guddom; ofte forbundet med navnet Ba'al, solguden, deres øverste mandlige guddom (Dom 10,6; 1 Sam 7,4; 12,10). Disse navne forekommer ofte i flertal (Ashtarot, Ba'alim), sandsynligvis for at betegne enten forskellige statuer eller forskellige former for guddommene. Denne guddom omtales som sidoniernes Ashtoret. Hun var akkadiernes Ishtar og grækernes Astarte (Jer 44,17; 1 Kong 11,5, 33; 2 Kong 23,13). Der fandtes et tempel for denne gudinde blandt filistrene på Sauls tid (1 Sam 31,10). Under navnet Ishtar var hun en af assyrernes store guddomme. Fønikerne kaldte hende Astarte. Salomo indførte dyrkelsen af dette afgudsbillede (1 Kong 11,33). Jezebels 400 præster var sandsynligvis beskæftiget i dens tjeneste (1 Kong 18,19). Den blev kaldt “himmelens dronning” (Jer 44,25).