Nikolaus; Nikolas

nik-o-la'-us (English Versions of the Bible), nik'-o-las (Nikolaos): En af »de syv«, der blev udvalgt til at have tilsyn med »den daglige uddeling« til de fattige i menigheden i Jerusalem (ApG 6,5). Han kaldes »en proselyt fra Antiokia«; de andre seks var derfor sandsynligvis jøder af fødsel. Dette er det første nedskrevne tilfælde, hvor en proselyt fik adgang til et embede i den kristne menighed. Nogle af kirkefædrene (Irenæus, Hippolytus, Pseudo-Tertullian) siger, at han var grundlæggeren af den sekt, der kaldes nikolaitterne (se dette) (Åb 2,15). Andre fædre synes at antyde, at dette var et tomt krav, som denne sekt fremsatte i forsøget på at skaffe apostolisk autoritet for deres meninger. Det kan være, at denne sekts meninger var en antinomistisk overdrivelse af Nikolaus' forkyndelse.

S. F. Hunter