Antiokia

I Syrien, ved floden Orontes, omkring 16 miles fra Middelhavet og omtrent 300 miles nord for Jerusalem. Det var Syriens hovedstad og blev senere hovedstad i den romerske provins i Asien. Blandt Romerrigets byer rangerede den som den tredje i betydning efter Rom og Alexandria. Den blev kaldt “Østens første by”. Kristendommen blev tidligt indført dér (ApG 11,19, 21, 24), og navnet “kristen” blev først her brugt om dens bekendere (ApG 11,26). Den er nært forbundet med evangeliets tidlige historie (ApG 6,5; 11,19, 27, 28, 30; 12,25; 15,22-35; Gal 2,11, 12). Den var det store centrum, hvorfra missionærer til hedningerne blev udsendt. Den var fødested for den berømte kristne kirkefader Chrysostomos, som døde e.Kr. 407. Den bærer det moderne navn Antakia og er nu en elendig, forfalden tyrkisk by. Ligesom Filippi blev den ophøjet til rang af romersk koloni. Sådanne kolonier blev styret af “prætorer” (RV randnote, ApG 16,20, 21).

I det yderste nordlige Pisidien; blev besøgt af Paulus og Barnabas på den første missionsrejse (ApG 13,14). Her fandt de en synagoge og mange proselytter. De havde stor fremgang med at forkynde evangeliet, men jøderne vakte en voldsom modstand mod dem, og de blev nødt til at forlade stedet. På sin hjemrejse besøgte Paulus igen Antiokia for at styrke disciplene (ApG 14,21). Det er blevet identificeret med det moderne Yalobatch, som ligger øst for Efesos.