Nyomvendt

nov'-is (neophutos, "nyplantet"): I denne betydning findes det i Septuaginta til Job 14,9 og Es 5,7. I Det Nye Testamente forekommer det kun én gang (1 Tim 3,6), hvor det betyder en person, der er nyplantet i den kristne tro, en neofyt, en nyomvendt, en som for nylig er blevet kristen. Dette udtryk forekommer i den liste, Paulus giver over de kvalifikationer, som en kristen biskop må have. Apostlen pålægger Timotheus, at hvis nogen ønsker en biskops embede, må han ikke være "nyomvendt", må ikke være nyligt omvendt eller for nylig ført til troen på Kristus, "for at han ikke skal blive opblæst af stolthed og falde under Djævelens dom."

Det betyder, at en nyomvendt løber en meget alvorlig risiko for at blive viis i egne øjne, for at foragte dem, som stadig befinder sig på det niveau, hvorfra han ved sin omvendelse er blevet løftet; og således bliver han opblæst med høje tanker om sin egen betydning. Han har endnu ikke haft tid til at opdage sine begrænsninger, han er nyplantet, han forstår ikke fuldt ud sin sande stilling i det kristne fællesskab, han overvurderer sig selv. Af disse grunde er han særligt udsat for ustadighed og for de andre svagheder og synder, der hænger sammen med en oppustet opfattelse af hans egne evner. Hans stolthed er et sikkert tegn på et kommende fald. En nyomvendt må derfor under ingen omstændigheder udnævnes til det pågældende embede, for han ville med sikkerhed bringe skam over det.

John Rutherfurd