Nyrer

kid'-niz (altid i flertal: kelayoth; nephroi; latin renes, hvorfra det engelske "reins" kommer): "Reins" og "kidneys" er synonymer, men King James Version forsøgte at skelne ved at bruge det første ord i billedlige passager og det andet i bogstavelige passager. English Revised Version har fulgt King James Version nøjagtigt, men American Standard Revised Version har kun bevaret "reins" i Job 16,13; Klag 3,13; Åb 2,23, og ellers erstattet det med "heart", undtagen i Sl 139,13, hvor "inward parts" bruges. King James Version og English Revised Version har også "reins" for chalatsayim i Es 11,5 (American Standard Revised Version "loins"). Nyrernes fysiologiske funktion omtales ikke i Bibelen, men er blevet indført (helt fejlagtigt) af King James Versions randnote til 3 Mos 15,2; 3 Mos 22,4.

(1) Nyrerne skylder delvis deres betydning i Bibelen det forhold, at de er indlejret i fedt, og fedt af en sådan renhed, at nyrefedt var et ordsprogligt udtryk for overlegen fortrinlighed (5 Mos 32,14 randnote). For indvoldsfedtet var den del af dyret, der egnede sig bedst til offerbrænding, og derfor kom det til at blive anset for særligt helligt (3 Mos 7,22-25; 1 Sam 2,16). Derfor blev nyrerne sammen med fedtet omkring dem brændt ved ethvert offer, hvor hele dyret ikke blev fortæret, hvad enten det var i tak-/fællesskabsofre (3 Mos 3,4; 3 Mos 3,10; 3 Mos 3,15; 3 Mos 9,19), syndofre (2 Mos 29,13; 3 Mos 4,9; 3 Mos 8,16; 3 Mos 9,10) eller skyldofre (3 Mos 7,4); sammenlign "indvielsesvædderen" (2 Mos 29,22; 3 Mos 8,25). Således vælges i Es 34,6 "fedtet af vædderes nyrer" som et typisk offerudtryk, der står parallelt med "blod af lam og bukke."

(2) Nyrernes placering i kroppen gør dem særligt utilgængelige, og når man skærer et dyr op, er de de sidste organer, man når frem til. Følgelig var de et naturligt symbol på den mest skjulte del af et menneske (Sl 139,13), og i Job 16,13 betyder det at "kløve nyrerne" at bevirke individets totale ødelæggelse (sammenlign Job 19,27; Klag 3,13). Denne skjulte placering, sammen med den hellige offerbrug, gjorde, at nyrerne blev opfattet som sæde for de inderste moralske (og følelsesmæssige) impulser. Således belærer nyrerne (Sl 16,7) eller bliver "stukket" (Sl 73,21), og Gud kan siges at være langt fra synderes nyrer (Jer 12,2). I alle disse passager gengiver "samvittighed" den præcise betydning. Således glæder nyrerne sig (Ordsp 23,16), forårsager pine (2 Esdras 5,34) eller skælver i vrede (1 Macc 2,24). Og at "kende" eller "prøve nyrerne" (sædvanligvis sammen med "hjertet") er en væsentlig magt hos Gud og betegner hans fuldstændige kundskab om ethvert menneskes natur (Sl 7,9; Sl 26,2; Jer 11,20; Jer 17,10; Jer 20,12; /RAPC Wis 1,6; Åb 2,23). Se FAT; PSYCHOLOGY; SACRIFICE. Sammenlign RS2, 379-80, og for græske offerparalleller Journal of Philology, XIX (1890), 46. De anatomiske forhold er godt fremstillet på tavlen i Sacred Books of the Old Testament, "Leviticus."

Burton Scott Easton

ranz (kilyah; nephros, ord der i flæng oversættes med "hjerte", "indre dele", "nyrer" eller "reins". Det sidste ord, som er afledt af latin "renes" gennem gammelfransk "reins", er i moderne engelsk blevet afløst af ordet "kidneys" (se Skeat, Concise Etymological Dictionary of the English Language, 398). Revised Version (British and American) har dog bevaret det ældre ord, i det mindste i randnoten, i alle passager hvor det findes i King James Version): Ifølge hebraisk psykologi er nyrerne sædet for menneskets dybeste følelser og hengivenheder, som Gud alene fuldt ud kan kende. Således har Revised Version (British and American) erstattet "reins" med "heart" i teksten til Job 19,27; Sl 7,9; Sl 16,7; Sl 26,2; Sl 73,21; Ordsp 23,16; Jer 11,20; Jer 12,2; Jer 17,10; Jer 20,12; oversættelsen "indre dele" findes kun én gang (Sl 139,13). Ét sted har King James Version oversat det hebraiske [~halac ("lænder") med "reins" (Es 11,5), hvor Revised Version (British and American) med rette har erstattet det med "waist" (se dette). Det græske ord nephros (som etymologisk er beslægtet med middelengelsk nere, ty. Niere; se Skeat, ibid., 231, under ordet "Kidney") findes i 1 Makk 2,24; Åb 2,23.

Se KIDNEYS.

H. L. E. Luering