Oreb; Zeeb

o'-reb, ze'-eb, zeb (`orebh, "ravn," især "krage"), og (ze'ebh, "ulv") (Dom 7,25; Dom 8,3; Sl 83,11; Es 10,26 (kun Oreb)): To midjanitiske høvdinge, som blev fanget og halshugget af efraimitterne, der bragte deres hoveder til Gideon.

1. Navnenes betydning:

Hvad de to navnes betydning angår, findes begge ord på arabisk. Robertson Smith, Kinship, etc. (190 ff, 218 ff), siger, at brugen af dyrenavne som personnavne er et levn fra totemismen. Men Noldeke (ZDMG, XL, 160 ff) og andre mener, at en sådan brug viser et ønske om, at de, der fik sådanne navne, skulle være lige så ubehagelige for deres fjender som den plante eller det dyr, navnet betegnede. Andre igen (f.eks. Stade, Geschichte, 189 ff) hævder, at de to navne her er lånt fra lokaliteter og ikke omvendt, som Dom 7,25 antyder. Hvis det er tilfældet, må vi forstå navnene som oprindelig to steder, tilsyneladende i Efraim, for ordene "på den anden side af Jordan" i 7,25 modsiger 8,4, hvor det siges, at Gideon kom til Jordan og gik over. Moore (Jgs, 214) foreslår, at de to lokaliteter lå nær det sted, hvor bækken, der kommer fra Wady Far`ah, løber sammen med Jordan. Den hebraiske konstruktion tillader en oversættelse: "klippen (kaldet) Oreb" og "vinpersen (kaldet) Zeeb."

2. Slaget ved Oreb:

Beretningen om et slag her bekræftes af Es 10,26, et vers der nævner "Orebs klippe" og antyder, at midjanitternes store nederlag fandt sted dér (sammenlign Es 9,4). Passagen i Es 10,24-26 er dog prosa og siges at være en sen redaktion (se G.H. Box, Isa, 65). I Sl 83,11 (hebraisk 12) findes en bøn om, at Gud ville gøre de "fornemme" blandt salmistens fjender som Oreb og Zeeb.

David Francis Roberts