Pagt, i Det Nye Testamente

Diatheke var det ord, Septuagintas oversættere valgte til at gengive det hebraiske berith, og det forekommer således næsten 300 gange i det græske Gamle Testamente i betydningen pagt, mens suntheke og entolai hver kun bruges én gang. Valget af dette ord synes at være foranlediget af en erkendelse af, at den pagt, Gud slutter med mennesker, ikke er fuldt gensidig, sådan som det ville være antydet i suntheke, det græske ord, der almindeligvis bruges for pagt (skønt det ikke er et nytestamentligt ord), samtidig med at testamenter var sjældne blandt jøderne og gjorde den almindelige betydning af diatheke relativt ukendt. De apokryfe forfattere bruger også hyppigt det samme ord i samme betydning og intet andet.

I Det Nye Testamente bruges diatheke omkring tredive gange på en måde, som gør det klart, at oversættelsen må være "pagt." I Gal 3,15 og Hebr 9,15-17 mener mange, at betydningen pagt må tilsidesættes til fordel for testamente. Men i det førstnævnte sted kan det tages i betydningen en ordning af forhold eller en foranstaltning gjort af Gud, en forestilling der i det væsentlige er i harmoni med dets regelmæssige nytestamentlige brug og med betydningen af berith. I stedet i Hebræerbrevet er fortolkningen vanskeligere, men da det fra alle sider anerkendes, at stedet mister al argumenterende kraft, hvis betydningen testamente antages, synes det bedst at fastholde betydningen pagt, hvis det er muligt. For at gøre dette er det kun nødvendigt at mene, at den død, der tales om, er døden for det dyr, der undertiden, om ikke ligefrem almindeligvis, blev slagtet i forbindelse med indgåelsen af en pagt, og at denne død i forfatterens tanke symboliserede de kontraherende parters død, i det mindste i den grad at den forpligtede dem til, at de derefter i den pågældende sag ikke mere ville ændre sind, end de døde kan. Hvis denne opfattelse antages, falder dette sted på linje med den ellers ufravigelige brug af ordet diatheke hos jødiske hellenister.

Se testamente.

LITTERATUR.

Lightfoot, Commentary on Gal; Ramsay, Commentary on Gal; Westcott, Commentary on Hebrews; artikel om Hebr 9,15-17, Baptist Review og The Expositor., juli 1904.

David Foster Estes