Palads

Bruges nu kun om kongelige boliger, skønt det oprindeligt blot betød (som det latinske ord palatium, hvorfra det er afledt, viser) en bygning omgivet af et hegn eller et stakit. I KJV er der mange forskellige ord, der gengives sådan, og de udtrykker forskellige forestillinger, såsom en borg eller høj fæstning eller kongelig residens (Neh 1,1; Dan 8,2). Det er betegnelsen for tempelfæstningen (Neh 2,8) og for selve templet (1 Krøn 29,1). Det betegner også en rummelig bygning eller et stort hus (Dan 1,4; 4,4, 29: Est 1,5; 7,7) og et befæstet sted eller en indhegning (Ez 25,4). Salomos palads beskrives i 1 Kong 7,1-12 som en række bygninger snarere end én stor bygning. Tretten år blev brugt på opførelsen af dem. Dette palads lå på den østlige høj, op til templet mod syd.

I Det Nye Testamente betegner det Pilatus’ embedsbolig eller ypperstepræstens (Matt 26,3, 58, 69; Mark 14,54, 66; Joh 18,15). I Fil 1,13 er dette ord gengivelsen af det græske praitorion, der betyder prætorianerkohorterne i Rom (kejsernes livvagt). Paulus var hele tiden lænket til en soldat fra dette korps (ApG 28,16), og derfor blev hans navn og lidelser kendt i hele prætoriet. De “soldater, der bevogtede” ham, ville, når de afløste hinanden på vagt, naturligt udbrede efterretningerne om ham blandt deres kammerater. Nogle betragter dog praetroium (se dette) som kasernen inde i kejsernes palads (palatium) i Rom, hvor en afdeling af disse prætorianervagter var stationeret, eller som vagternes lejr, der var anbragt uden for Roms østlige mure.

“I de rum, som blev brugt som vagtstuer,” siger dr. Manning, “af de prætorianertropper, der gjorde tjeneste i paladset, findes en række grove karikaturer, ridset skødesløst ind i væggene, netop sådanne som man kan se på kasernevægge i alle dele af verden. Blandt disse er der én af en menneskeskikkelse naglet til et kors. For at føje til ‘korsets anstød’ er den korsfæstede fremstillet med hovedet af et dyr, sandsynligvis et æsels. Foran den står skikkelsen af en romersk legionær med den ene hånd løftet i tilbedende stilling. Nedenunder står den grove, fejlstavede, ugrammatiske indskrift: Alexamenos tilbeder sin gud. Det kan næppe betvivles, at vi her har en samtidig karikatur, udført af en af prætorianervagterne, der latterliggør en kristen kammerats tro.”