Palmetræ

(Hebr. tamar), dadelpalmen, der er karakteristisk for Israels land. Den beskrives som “blomstrende” (Sl 92,12), høj (Højs 7,7), “opret” (Jer 10,5). Dens grene er et symbol på sejr (Åb 7,9). “Med slank stamme rejser den sig 40 eller 50, til tider endda 80, fod i vejret; dens eneste grene, de fjeragtige, snelignende, lysegrønne palmeblade, fra 6 til 12 fod lange, bøjer sig fra dens top, og palmen fanger øjet, hvor end den ses.” Hele Israels land blev af grækerne og romerne kaldt Fønikien, dvs. “palmernes land.” Tadmor i ørkenen blev af grækerne og romerne kaldt Palmyra, dvs. “palmernes by.” De fineste eksemplarer af dette træ voksede ved Jeriko (5 Mos 34,3) og En-Gedi og langs Jordans bredder. Grene af palmetræet blev båret ved løvhyttefesten (3 Mos 23,40). Ved vor Herres triumferende indtog i Jerusalem tog skarerne palmegrene og gik ud for at møde ham, mens de råbte: “Hosanna: Velsignet være Israels konge, som kommer i Herrens navn” (Matt 21,8; Joh 12,13).