Pagiel
Easton's Bible Dictionary
Gud tildeler, en fyrste af Ashers stamme (4 Mos 1,13), i ørkenen.
International Standard Bible Encyclopedia
pa'-gi-el, pa'-ji-el, pa-gi'-el (pagh`i'el, "Guds indgriben"): Søn af Okran, af Ashers stamme, blandt dem der blev indskrevet af Moses ved optællingen af Israel (4 Mos 1,13; 4 Mos 2,27). Da tabernaklet blev rejst, "bragte" overhovederne for Israels slægter "deres offergaver" på skift, og Pagiel, som fyrste for sin stamme, kom på den 11. dag (4 Mos 7,72). 4 Mos 7,72-77 beskriver hans offergave. Under Israels vandringer stod han "over hæren af stammen af Ashers børn" (4 Mos 10,26), og muligvis var han fanebærer (jf. 4 Mos 10,14; 4 Mos 10,22; 4 Mos 10,25).
Henry Wallace
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).