Pengevekslere

chan'-jers (kollubistes, fra kollubos, "en lille mønt", altså "en pengeveksler" eller "bankmand" (Matt 21,12; Mark 11,15; "vekslere" i Joh 2,15; sammenlign Joh 2,14, hvor kermatistes, "en handler med småstykker" eller "småpenge", også gengives "vekslere"); sammenlign trapezites, "en der sidder ved et bord", "en pengeveksler", "en bankmand" eller "mægler"; en, der både veksler penge mod et lille gebyr og betaler rente af indskud (Matt 25,27, King James Version "exchangers", American Standard Revised Version "bankers")): Pengevekslerens erhverv i Israels land blev nødvendigt på grund af loven, der krævede, at enhver mandlig israelit, som var fyldt 20 år, ved hver folketælling skulle indbetale en halv shekel til helligdommens skatkammer, et offer til Jahve, og ikke engang de fattige var fritaget. Det ser ud til at være blevet en årlig skat og skulle betales i den almindelige jødiske halve shekel (2 Mos 30,11-15). Da jøderne, som drog op til festerne, måtte veksle de forskellige mønter, der var i almindelig omløb, til dette jødiske stykke, fandtes der pengevekslere, som krævede en præmie for vekslingen. Dette gebyr var en kollubos (omkring 31 cent i amerikanske penge, dvs. i 1915), deraf navnet kollubistes. Jøderne på Kristi tid kom fra mange dele af verden, og forretningen med at veksle fremmede mønter til forskellige formål blev indbringende, idet vekslerne krævede det gebyr, de kunne. På grund af deres grådighed og ugudelighed drev Jesus dem ud fra templets forgårde.

Edward Bagby Pollard